Arques
Frankrig

Franske Religionskrige, 1589 10.10.16

Mordet på kong Henri III den 31. juli 1589 efterlod Frankrig uden en mandlig arving til tronen af Valois-slægten. Henrik af Navarre (senere Henri IV), leder af huguenotterne, gjorde krav på tronen, men hans krav blev bestridt af det katolske parti (Hellige Liga) og deres forkæmper, hertugen af Mayenne (Charles de Lorraine af Guise-familien). Henri indtog, med en hær på omkring 9.000 mand, en stærk stilling i moseområdet ved Arques, syd for Dieppe, nær den normanniske kyst. Her blev han angrebet af en langt overlegen katolsk styrke under De Mayenne den 21. september 1589. På grund af det ugunstige terræn kunne sidstnævnte kun indsætte nogle få tusinde af sine mænd ad gangen. Dette gjorde Henri i stand til at slå hvert angreb tilbage et efter et. Til sidst blev de Mayenne tvunget til at trække sig tilbage, efterladende flere døde på slagmarken end det totale antal i Henriks hær. Men det afgørende slag om Frankrigs trone skulle endnu udkæmpes.