Henri III (Henrik/Henry) |
Duc d'Anjou | |
Frankrig, 1551-1589 | 26.11.11 | |
Konge af Frankrig 1574-89, deltog som prins i krigene mod huguenotterne og i Bartolomæus-nattens myrderier. 1573 valgtes han til konge i Polen, hvor han kronedes 15. februar 1574, men allerede i sommeren samme år sneg han sig bort fra landet og ilede til Frankrig for at bestige tronen efter broderen, Charles IXs død. Som konge hold-ningsløs og ødsel. Skønt han havde godkendt Henri (IV) af Bourbon som tronfølger, dog på betingelse af at denne gik over til katolicismen, lod han sig rive med af den Katolske Liga til våbenkamp mod Henrik af Bourbon og alle huguenotter. Halvt underfundigt, halvt holdningsløst søgte han dog at holde sig nogenlunde uafhængig af Ligaen, men uden held. I paris udbrød en aktolsk opstand (Barrikadedagen) 12. maj 1588), der forjog ham fra byen. I despera-tion lod han så i december samme år Ligaens førere Henrik af Guise og hans broder kardinalen af Lorraine, Ludvig af Guise, myrde på slottet Blois (22.-24. december). Liga-katolikkernes ophidselse herover var uhyre. Sorbonnen erklærede folket løst fra troskabseden til denne »ny Herodes« og da kongens moder og rådgiverske, Katarina af Medici, samtidig døde, flygtede Henri til Henri af Bourbon og sluttede forlig med ham. Begge, kongen og hans retmæssige efterfølger, drog nu med en hær mod Paris for at tvinge byen til underkastelse, men inden dette endnu var sket, blev Henri myrdet af en domunikaner, Jacques Clément, august 1689. Med ham uddøde Valois-Capetingerne, og tronfølgen tilkom nu Bourbon-Capetingerne med Henri af Bourbon-Navarra. (HK5/1922)
|