Sven(d) I, Tveskæg

Dansk konge ca. 985-1014, søn af Harald Blåtand og Gunhild, kom som ung i strid med faderen, næppe som det er sagt, fordi han var hedning, men fordi han stod som repræsentant for en ny tid, der ønskede vikingetogene genoptaget. Efter Haralds død ca. 985 blev Svend konge og begyndte snart, efter at have ordnet forholdet til Jomsborg, at hærge på England. Han foretog en lang rækker tog herover, og 1013 rettede han i forening med sønnen Knud et afgørende angreb på kong Ethelred, der førte til landets erobring, kort før Svend døde. Imidlertid havde Erik Sejersæl af Sverige en kort tid siddet inde med i hvert fald en del af Danmark. Senere ægtede Svend, hvis første hustru Gunhild blev forstødt, Eriks enke Sigrid Storåde og bevægedes af hende til at angribe Olav Trygvessøn. Efter slaget ved Svolder ca. 1000 fik Svend det søndenfjeldske Norge. Svend, hvis navn skyldes hans kløftede skæg, syntes at have været en udpræget krigerskikkelse med krigerens dyder og fejl. (HK8/1925)

• Maldon, 991
• Swold, 1000
• Nairn, 1009
• Mortlack, 1010
• Clontarf, 1014
• Pen, 1016