Lucius Domitius Nero

Italien, 37-68 27.12.11

Romersk kejser 54-68, søn af Gn. Domitius Ahenobarbus og Germaninus datter Agrippina; moderen ægtede Claudius og arbejdede derefter på at få Nero gjort til efterfølger. Nero blev 50 adopteret (med navnet Nero Claudius Cæsar Drusus Germanicus), ægtede 53 kejserens datter Octavia, og da Agrippina 54 forgav Claudius, blev han kejser. Han var uden virkelig begavelse og dannelse, var nydelsessyg og blødagtig, fej og rå; han var den udprægede type på den degenererede romeradel, og efterhånden som han blev sig sin magt bevidst, slog hans sanselighed og mistænksomhed ud i vild grusomhed. Han besad en ganske dilettantisk interesse for poesi og musik og ville glimre deri trods sin fuldkomne evnesløshed. De første fem år lod han sig endnu til dels lede af gode rådgivere, som Seneca og Burrus, 59 lod han moderen dræbe og dreves nu videre og videre ud i tøjlesløsheden. 62 myrdede han Octavia og ægtede Poppæa Sabina; da Rom brændte 64, gav alle Nero skylden, og han væltede den over på jøderne og de kristne, som han blodigt forfulgte; 65 lod han Seneca dræbe. 66-67 gjorde han en rejse til Grækenland for at lade sig beundre. Kort efter udbrød oprør, og Nero flygtede; da alt håb var ude, lod han en frigiven dræbe sig nær Rom. (HK7/1924)