Under det sidste år af kejser Neros regeringstid bragte romerske embedsmænds dårlige ledelse, sammenkoblet med zealoternes terroristaktiviteter, blodigt anarki til Judæa. I september blev den romerske garnison i Jerusalem overmandet og slagtet. Cestius Gallus, guvernør i Syrien, førte en hær ind i Jerusalem, men kunne ikke erobre templet, som blev holdt af en oprørsstyrke. Ude af stand til at skaffe sig forsyninger i den fjendtlige by begyndte Gallus at trække sig tilbage. I den nordlige forstad Bezetha (Bezatha) blev hans kolonne angrebet af en stærk styrke af jødiske revolutionære. Romerne mistede 6.000 mand, al deres bagage og al deres belejringstræn. Dette nederlag tvang Gallus til at falde tilbage ind i Syrien. Derpå beordrede Nero den dunkle senator Titus Flavius Vespasian til at slå den jødiske opstand ned.