Under kejser Nero,
som under Claudius
I før ham, var det romerske styre over England velvilligt og
konstruktivt. Den større undtagelse var i East Anglia (nuværende
Norfolk, Suffolk) og Iceni-kongens død i 61 åbnede vejen for
plyndringer og grusomheder fra besættelsesstyrkernes side. Iceni-folket
greb til våben under ledelse af enkedronningen Boudicca
(Boadicia). De rasende stammekrigere faldt over den forsvarsløse
by Camulodunum (Colchester) og slagtede de romerske bosættere og de
englændere som samarbejdede med erobrerne.
Den niende legion, som ilede frem fra Lindum (Lincoln)
for at slå opstanden ned, blev overmandet af rene antal og praktisk
talt tilintetgjort. Ved Gloucester nægtede anden legions kommandør,
Poenius Postumus, at forlade han lejrs beskyttende mure. De to andre legioner
i England, den 14. og 12., under guvernør Suetonius Paulinus, stod
i Wales. Inden de kunne gribe ind slog Boudiccas rebeller ned på Londinium
(London). Den ufuldendte by blev brændt ned til grunden, og dets indbyggere
massakreret. Terrorbølgen vendte derefter mod nordvest hvor Verulamium
(Saint Albans) led den samme blodige udslettelse. Omkring 70.000 mennesker
er rapporteret dræbt i disse tre nedslagtninger. Men nu var Paulinus'
to legioner (10.000 mand) ankommet til scenen efter deres forcerede
march fra Wales. Paulinus, som valgte sit område med omhu for at give ham
maksimal fordel i forhold til hans kraftigt undertallige soldater, rettede
et koordineret angreb mod den britiske horde. Slaget blev udkæmpet
uden nåde, selv for kvinder og børn i Boudiccas vogntræn.
Ved slutningen af dagen havde romersk disciplin og taktisk dygtighed triumferet.
Næsten 80.000 briter blev rapporteret dræbt mod et tab på
400 døde legionærer og et noget større antal sårede.
Iceni-dronningen tog gift, mens nyhederne om slaget fik Postmus til at dolke
sig til døde ved Gloucester. Paulinus' sejr gav ham samme anseelse
som Domitius Corbulo, i østen, som den bedste romerske general i
det første århundrede efter Kristi fødsel.
[Saint Albans]