Kublai Khan |
Kubilai | |
-, 1213-94 | 08.05.12 | |
Kublai-Khan (1213-94), mongolsk fyrste, sønnesøn af Djingiz-Khan; ledede fra 1250 mongolernes foretagender i Kina, efterfulgte 1259 sin broder Mangu som stor-khan over det største rige, historien kender: Kina med Korea og alle mellemliggnede lande indtil Polens grænse, dertil Nord-Indien, Tibet, Turkestan, Persien og Armenien. Kublai-Khan erobrede dog først 1279 hele Kina, hvor han derefter havde sin residens i Tajdo, fra nu af kaldet Peking. Opdraget i den kinesiske kultur søgte Kublai-Khan på enhver måde at fremme civilisationen i sit mægtige rige, hvis kerne efterhånden Kina blev. Med stor dygtighed organiserede Kublai-Khan post- og pengevæsen, ophjalp agerdyrkning og handel ved kanalanlæg, fremmede videnskab og lovgivning. Kublai-Khan hyldede nærmest buddhismen, men var yderst tolerant i velgørende modsætning til datidens Europa. Italieneren Marco Polo opholdt sig hos ham i mange år som en velyndet rådgiver. (HK6/1923)
|