Kublai Khan, den mongolske kejser af Kina og sønnesøn til den store Genghis Khan, vendte sig mod udenlandske invasioner efter at have underlagt sig størstedelen af det kinesiske fastland, inkl. Korea, frem til 1270. I 1274 krydsede en mongolsk-koreansk flåde Det japanske Hav, erobrede øerne Tsushima og Iki, og foretog derpå en landgang ved Hakata-bugten (Hakozaki) i det nordlige Kyushu. Mongolske våben og organisation viste sig at være de japanske langt overlegen. Men efter at have vundet et brohoved på øen, vendte angriberne tilbage til Korea på grund af en storm. Hojo-herskerne af Japan, som havde efterfulgt Minamoto-klanen, begyndte straks at bygge fæstninger mod fremtidige invasioner.