Darius I

Persisk konge 521-485. En fremragende organisator, der inddelte riget i 20 provinser med hver sin satrap, anlagde rigsveje, inførte rigspostvæsen, rigsmønt og faste skatter og krævede tropper af hver provins. Anlagde en kanal fra Nilen til Det røde Hav og byggede Susa og Persepolis. Udvidede riget til Balkan, knuste en ionisk opstand og sendte en hær mod grækerne, der slog den ved Marathon 490 f.Kr.

• Ephesus, 499 f.Kr.
• Lade, 494 f.Kr.
• Marathon, 490 f.Kr.
• Thermopylae I, 480 f.Kr.
• Salamis, 480 f.Kr.
• Jerusalem V, 615

Dareios I (græsk form for et persisk kongenavn, persisk Darafavaush, latin Darius), Hystapes' søn (ca. 550-485 f.Kr.), af achæmenidernes slægt, en af Orientens betydeligste herskere, både som kriger og som statsleder, konge 521 efter at have overvundet den falske Smerdis (s.d.); indtil 519 førte han endnu krige mod forskellige oprøre (særlig hård kamp mod Babylon; se Zopyros). Dareios nyordnede nu hele sit rige (inddeling i 20 aatrapier, ordning af skatteforhold; vejanlæg, indretning af en rigspost); han foretog store byggeanlæg, navnlig i persepolis. Ca. 514 foretog Dareois sit store skythertog, med en hær på 700.000 mand gik han på en brog over Bosporus, underlagde sig Thrakien og Makedonien, gik over Donau ind i Skythien, hvor han dog intet opnåede; han vendte så tilbage med tab af mange folk, gik over Donaubroen, som de lilleasisatiske jonere havde bevogtet, og tilbage til Susa. Ca. 500 gjorde jonerne efter tilskyndelse af Aristagoras (s.d.) opstand mod ham. Det lykkedes ham dog at nedslå opstanden, derimod havde han ikke held med sine foretagender mod Grækenland, særlig Athen, en flåde strandede ved Athos 492, en anden led nederlaget ved Marathon 490 (se Perserkrigene). Mens Dareois nu traf forberedelser til et nyt, stort tog, gjorde Ægypten opstad, og kort efter døde han. (HK3/1921)