Alexius I Comnenus |
Alexios I Komnenos | |
-, 1048-1118 | ||
Byzantinsk kejser 1081-1118.
Alexios I Komnenos (1048-1118), byzantinsk kejser 1081-1118, søn af Johannes Komnenos, blev 1081 af sine soldater udråbt til kejser og styrtede Nikeforos, sluttede fred med sejsjukkerne for at bekæmpe Robert Guiscards angreb på Epeiros, men led nederlag ved Durazzo 1081. Ved Roberts død 1085 standsede normannernes angreb, og Alexios genoptog kampen med selsjukkerne. Gennem pave Urban II påkaldte han Vesteuropas hjælp og gav derved anledning til det første korstog. Da han så, hvilke mægtige kræfter han havde sat i bevægelse, blev han ængstelig, men ved klog politik bevægede han de kristne fyrster til at aflægge lensed til sig for de lande, som de måtte erobre i Asien, og modarbejdede dem hemmeligt. I de følgende år genvandt han magten i store dele af Lilleasien og bragte i det hele god orden i rigets styre. 1103 fik han besøg af Erik Ejegod og dennes dronning Bodil og senere Sigurd Jorsalfar. (HK1/1920) |