Efter at have drevet
byzantinerne ud af Italien og grundlagt staten De To Sicilier, krydsede
den normanniske eventyrer Robert
Guiscard Adriaterhavet til Epirus, hvor han gik i land 17. juli 1081.
Han lagde straks Dyrrachium (Durrës) under belejring, som da blev holdt
af det Byzantinske Rige. Den 18. oktober sendte Alexius I Comnenus, kejseren
i Konstantinopel, en stor styrke for at undsætte den belejrede by.
Fortroppen af denne styrke bestod af infanteri (inkl. englændere) bevæbnet
med femfods kampøkser. Uden at vente på at hovedstyrken skulle nå frem, angreb infanteriet overilet de normanniske linjer. Guiscard gik
til modangreb med et energisk kavaleriangreb, som afskar og omringede størstedelen
af fortroppen på en lille høj nær kysten. I en aktion
som havde lighedspunkter med Hastings, knuste de normanniske bueskytter
og kavalerister, som gjorde maksimal brug chokangreb, hele infanterikorpset.
Slaget illustrerede igen infanteriets underlegenhed til feudalt kavaleri.
Efter dette nederlag trak den byzantinske undsættelseshær
sig tilbage. Guiscard stormede ind i Dyrrachium i februar året efter
og etablerede sig inden for grænserne af kejserriget i Konstantinopel.
Normannerne trængte videre østpå så langt som til
Varda-floden frem til 1085, da Guiscards død sluttede Balkan-ekspeditionen.
Guiscards ældste søn, Bohemond af Taranto, spillede senere
en vigtig rolle under det Første Korstog.
[Durrës]