Storbritannien | Westland Sea King

Enhed Eskadrille Base Type Noter
  706 Squadron Culdrose Sea King HAS.1 TR
- 771 Squadron Culdrose Sea King HAS.5U opløst 1/1/2016
- 772 Squadron Portland NAS Sea King opløst 30/9/95
- 810 Squadron Culdrose Sea King HAS.6/5U -
- 814 Squadron Culdrose (ex Prestwick) Sea King HAS.5/6 skal have Merlin HM.1
- 819 Squadron* HMS Gannet, Prestwick Sea King HAS.6/5U ASW/SAR
- 820 Squadron Culdrose Sea King HAS.6 skal have Merlin HM.1
Commando Helicopter Force 845 Squadron Yeovilton Sea King HC.4 >Merlin HC4
846 Squadron Yeovilton Sea King HC.4 ud 3/2013
848 Squadron Yeovilton Sea King HC.4/HAS.6C OCU; ud 3/2016
- 849 Squadron Culdrose Sea King AEW.2/A>7 udfaset 9/2018
- 854 Squadron Culdrose Sea King ASaC.7 dannet 12/06
- 857 Squadron Culdrose Sea King AsaC.7 dannet 12/06

* skal opløses i 2002. Støtter Faslane flådebasen med atombevæbnede ubåde.

AFW/84 Navy: Royal Navy's store standardhelikopter til antiubådskrigsførelse er Westland Sea King, hvoraf flåden har bestilt 56 HAS.1 og 21 HAS.2 modeller. Sidstnævnte variant, som har opgraderede motorer og andre forbedringer, kom i tjeneste ved udgangen af 1976. Sea King helikopterne er indsat ombord på 2 krydsere, Blake og Tiger, hangarskibene Hermes og Bulwork til antiubådskrigsførelse, de nye lette hangarskibe (når de kommer i tjeneste fra begyndelsen af 1980'erne) samt fra landbaser. Typen supplerer desuden de sidste tilbageværende havgående Wessex helikoptere til antiubådskrigsførelse, som er indsat ombord på 7 missildestroyere af County-klassen. Leveringen af 15 Sea King Mk.4 modeller til denne opgave forventes at begynde i 1979. Helikopterne har flydeudstyr, foldbare hovedrotorblade samt foldbar halebom og forbedret flyelektronik. Helikopterne kan medføre op til 3.500 kg fragt i slynge, hvilket gør dem i stand til at transportere land Rover køretøjer på 1 tons samt Royal Marines' 105 mm let kanon. Royal Navy's Sea King helikoptere skal afløses i 1980'erne af Westland WG34, der muligvis vil blive bygget som et samarbejde.

EWAP/86 Navy: Fleet Air Arm råder over et stort antal Westland Sea King helikoptere, primært til bekæmpelse af ubåde. De tilbageværende Sea King HAS.1 (leveret fra 1969) og Sea King HAS.2 helikoptere (1976-79) bliver ombygget til Sea King HAS.5 standard. Vil sammen med 17 nybyggede HAS.5 helikoptere (leveret 1980>82) og 13 HAS.5 helikoptere på bestilling forsyne flåden med omkring 85 Sea King helikoptere. 814 Squadron og 820 Squadron, begge stationeret ved Culdrose, er tildelt hhv. Illustrious og Invincible. 706, 810, 824, 826 og 849 Squadrons ved samme base opererer også Sea King helikoptere. 706 Squadron fungerer som træningsenhed, mens 810 Squadron er operationel omskolingsenhed og vil muligvis blive tildelt Ark Royal. 824 Squadron yder ASW-beskyttelse for RFA (Royal Fleet Auxiliary) fartøjer, men har for nuværende kun 2 helikoptere i tjeneste. Resten er blevet overført til 826 Squadron, som råder over i alt 14 stk., hvoraf 5 helikoptere yder permanent ASW-beskyttelse rundt om Falklandsøerne. Den sidste eskadrille ved Culdrose er 849 Squadron, som gradvist vil modtage 8 Sea King AEW.2 overvågningshelikoptere. Den sidste Sea King enhed er 819 Squadron ved Prestwick, som råder over omkring 6 HAS.2 helikoptere til SAR-opgaver. Desuden har flåden bestilt i alt 15 Sea King HC.4 transporthelikoptere til støtte for Royal Marine Commando enheder, men 3 helikoptere gik tabt under Falklandskrigen. Den første enhed med denne type er 846 Squadron ved Yeovilton, mens 707 Squadron er den operationelle træningsenhed. Yderligere 8 HC.4 helikoptere bliver leveret og 8 mere er på bestilling.

IDR 3/87 : Royal Navy's Sea King Mk5 helikoptere bliver opgraderet til Mk6 standard ved at udvidde bruge af typens GEC Avionics AQS-902 LAPADS (Lightweight Acustic Processing and Display System) til integration med helikopterens Plassey Naval Systems Type 195M dyppesonar foruden behandling af signlar fra sonarbøjer. Dette reducerer vægten og gør det muligt for et besætningsmedlem af betjene begge systemer. Desuden vil flådens Sea King ASW-helikoptere blive forsynet med samme MAD-system (magnetic anomaly detector), som bliver valgt til flådens Lynx helikoptere. En del af Sea King modellerne er allerede udustet med Texas Instruments AN/ASQ-81(V) MAD-system, som blev anskaffet under Falklandkrigen. AEW Sea King: Sea King helikoptere og Thorn EMI Electronics Searchmaster overvågningsradaren, som begge oprindeligt blev udviklet til ASW-opgaver, er blevet kombineret til et effektiv luftbåren varslingssystem. Royal Navy råder nu over 8 Sea King AEW.2 helikoptere, mens den spanske flåde vil modtage 3 ombyggede SH-3D helikoptere i løbet af 1987, sammen med et fjerde radarsystem til jordbaseret støtte og træning. Den indiske flåde er en potentiel kunde til Sea King AEW-helikoptere til tjeneste fra 2 hangarskibe (inkl. Virat, den tidligere HMS Hermes). En flight på 3 Sea King AEW-modeller med 5 besætninger kan yde konstant dækning døgnet rundt under operationer fra et hangarskib. Helikopteren opererer normalt i en højde på omkring 10.000 fod i en afstand på 100 sømil fra moderskibet, mens radaren har en rækkevidde på 130 sømil. Meget få ændringer til Searchwater radar, som oprindeligt blev udviklet til Royal Air Force's Nimrod MR.2 maritime patruljefly, har været nødvendige for den nye rolle, men ydelsen mod hurtigflyvende luftmål er blevet forbedret.

AFM 12/95 : 772 Squadron blev opløst ved Portland NAS 30/9/1995. Enheden havde til sidst kun 2 Sea King helikoptere tilbage. De 6 andre helikoptere er blevet fordelt mellem 845, 846 og 848 Squadron ved Culdrose. Enhedens SAR-opgaver er blevet overtaget af S-61 helikoptere opereret af Bristow Helicopters.

AFM 5/01 : Fleet Air Arm vil modtage sin første opgraderede Sea King AEW.7 april 2001. Vil blive testet ved RAF St Mawgan, Cornwall. Denne nye elektroniske varslingsvariant vil afløse de ældre AEW.2A i tjeneste ved 849 Squadron. Har bl.a. fået en forbedret Searchwater radar. Kan desuden samarbejde med luftvåbnets Sentry AEW.1 fly.

JDW 22/02 : Royal Navy har modtaget de 2 første opgraderede Sea King AS&C Mk 7 helikoptere. Blev tidligere betegnet AEW Mk 7. Alle flådens 13 AEW Mk 2 helikoptere skal opgraderes til denne standard af Thales Sensors frem til midten af 2004. De to første blev leveret til 849 Naval Air Squadron ved Royal Navy Air Station Culdrose 17/5/2002.

AI 1/04 : Flåden ønsker 2 afløsere for de 2 Sea King ASaC.7 varslingshelikoptere som kolliderede i luften 22/3/2003 i den Arabiske Golf (i alt 7 besætningsmedlemmer blev dræbt). Flåden skulle have modtaget i alt 13 ombyggede helikoptere af denne type, men vil nu ombygge yderligere 2.

AFM 11/04 : Sea King HAS.6C er flådens seneste version. Er ombyggede HAS.6 helikoptere uden ASW-udstyr. Hidtil er 6 stk. blevet leveret til 848 Squadron, hvor de supplerer Sea King HC.4 transporthelikoptere.

AFM 3/07 : Den britiske flåde har reaktiveret 2 eskadriller ved NAS Culdrose, Cornwall, 13/12/2006. 854 og 857 Naval Air Squadron har begge modtaget Sea King Mk.7 (ASaC.7) helikoptere til luftbårne overvågnings- og kontrolopgaver. Denne helikoptertype har tidligere kun været i tjeneste ved 849 NAS.

AFM 3/09 : Flådens første Sea King HAS1 helikopter blev leveret til 700S Squadron 11/8/1969. Flåden råder over i alt 37 Mk HC4, 5 HAS6C, 15 HU5 og 13 ASaC.7 helikoptere. Forventes udfaset hhv. 2012, 2010, 2017 og 2018.

AFM 7/10 : Royal Navy har udfaset sine 2 sidste Sea King HAS.6CR transporthelikoptere [XV676 og XZ922] marts 2010. Er baseret på udfasede Sea King HAS.6 antiubådshelikoptere, hvoraf 5 blev ombygget til HAS.6CR standard i 2002 som supplement til Sea King HC4. To af dem [XV703 og XZ580] blev oplagret ved Vector Aerospace, Fleetlands, Hampshire for flere år siden, mens en tredje [XV700] blev overført til AESS (Air Engineering and Survival School) ved HMS Sultan, Gosport, Hampshire 4/4/09. De to sidste helikoptere er også overført til AESS.

AFM 12/11 : Den britiske flådes Sea King HC4 transporthelikoptere skal udfases i 2016 og vil blive afløst af Merlin helikoptere fra luftvåbnet (RAF).

AFM 2/13 : Det britiske forsvar råder over næsten 90 Sea King helikoptere. Omfatter RAFs HAR3 og HAR3A SAR-helikoptere og RNs HC4 amfibiske støtte-, HU5 SAR- og ASaC7 luftbårne overvågnings.- og kontrolhelikoptere. Typen udfases marts 2016.

AFM 2/14 : Royal Navy's sidste træningshold (8 piloter) på Sea King HC4 transporthelikoptere fra Commando Helicopter Force ved modtog deres vinger 19/12/2013. Træningen er blevet varetaget af 848 Naval Air Squadron, RNAS Yeovilton i Somerset siden 1995. Afløste 707 NAS som Commando Flying Training Squadron og har uddannet op mod 200 piloter, besætningsmedlemmer og teknikere om året. Typen blev også opereret af de 2 aktive enheder 845 og 846 NAS, men sidstnævnte eskadrille opløstes marts 2013. Typen afløses af 25 Merlin HC3/3A helikoptere fra RAF, men 845 NAS vil fortsat operere 11 Sea King HC4 frem til aug. 2015. De sidste helikoptere udfases 31/3/2016.

AFM 1/16 : Tre nyligt udfasede Sea King HC4 transporthelikoptere fra Fleet Air Arm er blevet sat til salg gennem Witham Specialist Vehicles (WSV). Omfatter ZA312, ZD476 og ZF120, som havde været oplagret ved Gasport, Hamspire siden deaktivering 2015. Blev efterfølgende overført til WSV i Colsterworth i løbet af nov. 2015. I alt 20 Sea King helikoptere vil blive sat til salg frem til ultimo 2016. Det britiske forsvar vil beholde de få Sea King ASAC7 AEW-helikoptere i tjeneste frem til 2017, hvorefter også de vil blive sat til salg. Alle andre Sea King helikoptere udfases frem til marts 2016. En af af de udfasede Sea King HAR3 SAR-helikoptere fra Royal Air Force er blevet solgt til Belgien (1 stk.) og Norge (3 stk.), hvor de vil blive brugt som reservedele.

AFM 2/16 : Det britiske forsvars redningsoperationer i Storbritannien ophørte 31/12/2015, da Royal Navy indstillede sin SAR-rolle. Dagen efter, 1/1/2016, blev opgaven overtaget af Bristow Helicopters, som modtog kontrakt frem til 2026 fra Maritime and Coast Guard Agency. Flådens sidste SAR-enhed var 771 Naval Air Squadron, NAS Culdrose, Cornwall med Sea King HU5 helikoptere, som har gennemført redningsoperationer i over 40 år. Samtidig indstillede eskadrillens HMS Gannet SAR-detachement ved Glasgow-Prestwick IAP, Skotland sine operationer. Bristow har indsat 2 Sikorsky S-92 helikoptere til afløsning af Sea King ved Prestwick, mens et lignende antal S-92 [inkl. G-MCGY] opererer fra ny base ved Newquay Airport (tidligere RAF St Mawgan), Cornwall til afløsning af Sea King ved Culdrose. Royal Air Force har dog 2 Sea King HAR3 helikoptere ved 1564 Flight, Mount Pleasant, Falklandsøerne, som fortsat løser SAR-missioner. Men denne opgave bliver overtaget af 2 AW189 helikoptere [G-SAAR (c/n 89003) og G-FSAR (c/n 89004)] fra AAR Airlift april 2016. Disse helikoptere er indregistreret ved British International Helicopter Services, som vil varetage opgaven som underleverandør til AAR Airlift.

AFM 5/16 : 5 Sea Kng HC4 Junglie transporthelikoptere [ZA295/U, ZA298/Y, ZA299/D, ZF117/X og ZG821/G] fra Royal Navy gennemførte en sidste formationsflyvning i den sydvestlige del af England 21/3/2016. Helikopterne, som tilhørte 848 Naval Air Squadron (NAS), var lettet fra RNAS Yeovilton, Somerset, som er base for Commando Helicopter Force. Eskadrillen blev formelt opløst 2 dage senere og de sidste HC4 helikoptere forlod basen 30/3/2016. Er efterfølgende blevet oplagret ved Vector Aerospace, Fleetslands i Hampshire, mens et eksemplar [ZA298/Y] er tilgået Fleet Air Arm Museum ved Yeovilton. Typen er blevet brugt til troppetransport for Royal Marines i mere end 36 år, men bliver nu endelig blevet udfaset. Selvom størstedelen af flådens Sea King operationer nu er ophørt, vil 7 Sea King ASAC7 AEW&C-varianter fortsætte i tjeneste frem til omkring tredje kvartal 2018. Vil blive afløst af Merlin HM2 helikoptere forsynet med Crowsnest AEW&C moduler, som forventes at opnå foreløbig operationel kapacitet 2019.

AFM 1/18 : Yderligere 6 udfasede Sea King helikoptere er blevet sat til salg gennem Witham Specialist Vehicles (WSV), som indledte en online auktion 8/11/2017. Der var deadline for tilbud 16/11/2017. Helikopterne, som er oplagret ved WSV's faciliteter ved Colsterworth, Lincolnshire, omfatter 4 Sea King HC4 [ZA312, ZD476, ZF120 og ZF122], 1 Sea King HU5 [XV661] samt 1 Sea King HAR3 [XZ597]. Købernes identitet kendes endnu ikke, men ZA312 blev eksporteret til ukendt nation 30/11/2017.

AFM 10/18 : Fleet Air Arm forventes at indstille sine operationer med Westland Sea King helikoptere sept. 2018 efter næsten 50 års tjeneste. Den sidste version i tjeneste er ASaC7 (airborne surveillance and control). Sea King helikopternes udfasningsdato blev officielt fastsat til marts 2016, hvor de sidste HC4 helikoptere blev trukket tilbage fra tjeneste. Men 7 ASaC7 (Baggers) helikoptere forblev i tjeneste frem til tredje kvartal 2018 for at varetage overvågnings- og kontrolopgaver frem mod introduktionen af Merlin HM2 helikoptere modificeret til at medføre ASaC-udstyr som del af Project Crowsnest. De resterende ASaC7 helikoptere blev opereret af 849 Naval Air Squadron ved RNAS Culdrose, Cornwall. Oprindeligt blev 15 ASaC7 helikoptere anskaffet gennem ombygning af 12 AEW2 og 3 HAS6 varianter. 2 eksemplarer gik tabt i den Persiske Golf efter kollision i luften 22/3/2003, hvor 7 besætningsmedlemmer blev dræbt. Samtlige 30 Merlin HM2 helikoptere ved Fleet Air Arm bliver modificeret til brug af Crowsnest-udstyr. Kun 10 flytbare Crowsnest-pakker bliver anskaffet, men kan hurtigt blive installeret på Merlin helikopterne. Det nye udstyr, som skal støtte de nye hangarskibe af Queen Elizabeth-klassen, forventes at opnå foreløbig operationel status i foråret 2020.

AFM 11/18 : Westland Sea King modellen afsluttede næsten 50 års aktiv tjeneste ved det britiske militær 25/9/2018, da flyveoperationerne med Sea King ASaC7 (SKASaC) luftbårne overvågnings- og kontrolhelikoptere ophørte ved RNAS Culdrose, Cornwall. De sidste 3 flyvedygtige ASaC7 ved 849 Naval Air Squadron (NAS) blev efterfølgende overført fra Culdrose til HMS Sultan nær Portsmouth med henblik på afsættelse. Sea King ASaC7 fløj sin sidste operationelle mission til støtte for Operation Kipion i den persiske golf ved udgangen af juni 2018. Typen vil blive afløst af Merlin HM2 helikoptere forsynet med Crowsnest-missionudstyr fra andet kvartal 2019.


LUFTVÅBNET

Eskadrille Flight Base Type Noter
22 Squadron/St. Mawgan A Flight RAF Chivenor Sea King HAR-3A (2) opløst 10/2015
B Flight RAF Wattisham Sea King HAR-3A (2) opløst 1/7/2015
C Flight RAF Valley Sea King HAR.3 (2) opløst 1/7/2015
202 Squadron/Boulmer A Flight RAF Boulmer Sea King HAR.3 (2) opløst 9/2015
D Flight RAF Lossiemouth Sea King HAR.3 (2) >RAF Kinloss
E Flight RAF Leconfield Sea King HAR.3 (2) ud 4/2015
203 (Reserve) Squadron - RAF St. Mawgan Sea Kinh HAR.3 (3) OCU>RAF Valley 2008; ud 2014
BFSAI 1564 Flight Mount Pleasant Sea King HAR3 (2) Falklandsøerne; ud 2016

EWAP/86 : Det britiske luftvåben modtog 16 Sea King HAR.3 SAR-helikoptere 1977-80, mens yderligere 3 stk. er på bestilling. Opereres af 202 Squadron med hovedkvarter ved Finningley, Sea King Training Flight ved Culdrose samt 1564 Flight ved Port Stanley, Falklandsøerne. Førstnævnte eskadrille har detachments ved Boulmer, Brawdy, Lossiemouth og Coltishall.

ASN 92 : En Westland Sea King Mk4 helikopter [ZG829 (WA996)] fra ETPS (Empire Test Pilots School) forulykkede ved MOD Boscombe Down, Wiltshire 20/10/1992. De 3 ombordværende overlevede.

AFM 1/04 : Efter 30 år med redningsoperationer fra RAF Lossiemouth, Morayshire, skal No 202 Squadron D Flight flytte til den nærliggende RAF Kinloss. Enheden har haft Sea King HAR.3 helikoptere siden 1978.

AFM 3/09 : RAF råder over i alt 25 HAR.3/3A redningshelikoptere. Typen forventes udfaset i 2017.

AFM 5/15 : Afløsningen af RAF's flåde af Sea King SAR-helikoptere begyndte 1/4/2015. Denne dag stoppede Sea King HAR3 helikopterne ved 202 Squadron/E Flight ved Leconfield, East Yorkshire samt 202 Squadron/D Flight ved RAF Lossiemouth, Moray officielt sine SAR-opgaver. Er blevet afløst af 2 Sikorsky S-92 helikoptere ved Humberside Airport samt 2 AW189 ved Inverness Airport. Disse helikoptere opereres under kommerciel kontrakt af Bristow Helicopters på vegne af UK Maritime and Coast Guard Agency. Bristow vil gradvist overtage alle SAR-opgaver i Storbritannien fra Forsvarsministeriet frem til 1/1/2016. Luftvåbnets og flådens Sea King helikoptere udfases april 2016.

AFM 11/15 : Royal Air Force indstillede formelt sine SAR-operationer 4/10/2015, da redningsmandskabet ved Royal Marine Base Chivenor, Devon blev fritaget for sit beredskab under UK Aeronautical Rescue Co-ordination Centre. Beredskabet blev varetaget af 2 Sea King HAR3A SAR-helikoptere [inkl. ZH544] ved 22 Squadron A Flight. Basen var den sidste som har overdraget ansvaret for sine SAR-operationer til Bristow Helicopters, som overtager opgaverne med 2 AW139 helikoptere ved St Athan, Wales. Den næstsidste enhed, 202 Squadron A Flight RAF Boulmer i Northumberland, havde udfaset sine 2 Sea King helikoptere 30/9/2015. Helikopterne er blevet overført til lager ved HMS Sultan, Gosport, Hampshire.