Yemen | Luftbaser

Luftvåbnet
Al Hudaydah
Bayhan al Qasab
Aden
Sana'a (al-Dailami)
Riyan
Ganed (Taizz)
al-Anad
Sa'dah
 

AFM 7/24: Typhoon FGR4 kampfly fra Royal Air Force har angrebet Houthi-rebeller i Yemen 30/5/2024 som del af en fælles operation med USA. De britiske multirolle kampfly, som fløj fra RAF Akrotiri i Cypern, anvendte Paveway IV laserstyrede bomber til at angribe målene under en natoperation. Formålet var at svække oprørsgruppens evne til at angribe den internationale skibsfart i Det Røde Hav og Adenbugten. Angreben har tidligere dræbt uskyldige søfolk fra Vietnam og Filippinerne, mens en række handelsskibe er blevet beskadiget og bulk carrieren Rubymar sænket. Efterretningskilder havde udpeget to lokaliteter nær Hudaydah, som havde været involveret i Houthi-bevægelsens angreb mod skibsfarten. Et antal bygninger var blevet identificeret som base for landbaserede kontrolfaciliteter for droner samt oplagring af meget langtrækkende droner og jord-til-luftvåben anvendt til at forhindre koalitions operationer (Operationer Shader) for at beskytte skibsfarten i regionen. Yderligere var et antal Houthi-faciliteter ved Ghulayfiqah på den yemenitiske kyst blevet identificeret som været involveret i kommando- og kontrolfunktioner for deres kampagne mod skibsfarten. Typhoon flyene blev støttet af Airbus Voyager KC2/KC3 tankfly under missionen. Amerikanske fly angreb yderligere 11 mål under den samme operation, mens den iransk-støttede Houthi-militsgruppe oplyste, at to personer var blevet dræbt og yderligere ti såret under angrebene.

AFM 1/25 : F-35C Lightning II kampfly fra US Marine Corps deltog for første i USA's angreb mod Houthi-kontrollerede våbenfaciliteter i Yemen 9-10/11/2024. Flyene blev opereret af Marine Fighter Attack Squadron 314 (VMFA-314) Black Knights ombord på hangarskibet USS Abraham Lincoln (CVN-72) af Nimitz-klassen i Rødehavet og Adenbugten. De USMC-opererede femte-generation multirolle kampfly med stealth-egenskaber, der er del af Carrier Air Wing 9 (CVW-9) sluttede sig til andre luftenheder for at angribe forskellige faciliteter til opbevaring af våben i Houthi-kontrollere territorier af Yemen for første gang. Disse våbendepoter rummede forskellige avancerede konventionelle våben, som bliver anvendt af den iransk-støttede Houthi-bevægelse til angreb på amerikanske og internationale militære og civile fartøjer, som sejler gennem internationalt farvand i Rødehavet og Adenbugten. Dette var de første kampoperationer for hangarskibsvarianten af Lightning II familien, som var den sidste af de tre varianter af typen (F-235A/B/C), der har gennemført sådanne operationer. USMC gennemførte de første kampoperationer med Lightning II fly 27/9/2018, hvor F-35B modeller fra VMFA-211 Wake Island Avengers blev anvendt til at angribe oprørsmål i Kandahar, Afghanistan fra US Navy's amfibiske angrebsskib USS Essex (LHD-2) af Wasp-klassen i Den Persiske Bugt. Den første kampindsats med flåden af F-35A modeller skete 30/4/2019, hvor to Lightning II fly fra 388th Fighter Wing/419th Fighter Squadron ved Hill AFB, Utah gennemførte et luftangreb mod et ISIS tunnelnetværk i Irak under en udstationering til Al Dhafra Air Base, De Forenede Arabiske Emirater til støtte for Operation Inherent Resolve. Det seneste amerikanske angreb på Yemen var gengæld for et Houthi-angreb mod to missildestroyere, USS Stockdale (DDG-106) og USS Spruance (DDG-111), af Arleigh Burke-klassen, da de to krigsskibe var på vej gennem Bab al-Mandab-strædet 11/11/2024. Dette angreb involverede mindst tre sømåls krydsermissiler, fem sømåls ballistiske missiler samt otte kamikaze-droner. Disse angreb blev afværget uden skader på skibene eller tab af personel. På samme tid hævdede houthierne, at det var lykkedes at ramme Abraham Lincoln, Stockdale og Spruance under angrebet, men dette benægtede USA.