Singapore | Lockheed C-130 Hercules Luftvåbnet

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Transport Group 122 Squadron Condor Paya Lebar C-130H/KC-130B/H (10) -

EWAP/86 : No. 122 Squadron ved Paya Lebar opererer 4 C-130B og 4 C-130H Hercules transportfly. Førstnævnte type blev ombygget til tankerfly i 1984.

WAPJ 18/94 : Luftvåbnet i Singapore modtog 2 ex-US Air Force C-130B Hercules transportfly [720 og 721] samt 2 brugte fly [724 og 725] fra det jordanske luftvåben i 1977. Samtlige fly blev ombygget af IAI og Singapore Aerospace i 1985-86 til også at kunne fungere som tankfly for luftvåbnets A-4 og F-5 kampfly. Yderligere 5 C-130H fly tilgik 121 Squadron ved Changi i 1980 [730, 731, 732 og 733] og 1987 [735]. Desuden blev et enkelt KC-130H fly [734] leveret 1982. Alle fly opereres nu af 122 Squadron ved Paya Lebar.

AFM 8/23 : Singapore råder over en flåde af Lockheed KC-130 tankfly til støtte for luftvåbnets kampfly, som opererer sammen med Hercules fly i transportkonfiguration af No. 122 Condor Squadron ved Paya Lebar. De første Hercules fly, som blev leveret i 1977, bestod af 2 udfasede C-130B modeller fra Jordan samt 2 ex-USAF C-130B fly. Primo 1980 blev der anskaffet 4 nye C-130H fly, efterfulgt af et KC-130H tankfly i 1982 samt endnu en C-130H variant ultimo 1987. De 5 C-130H fly varetager størstedelen af luftvåbnets transportopgaver, men et stk. er muligvis blevet ombygget til SIGINT-arbejde. De første tankfly blev anskaffet i 1985/86 ved at ombygge C-130B modellerne til KC-130B konfiguration. Det første par fly blev ombygget af Israel Aircraft Industries, mens de resterende 2 stk. blev modificeret lokalt. De 4 KC-130B og 1 KC-130H fly, som er forsynet med HDU-systemer, kan støtte flåden af A-4/F-5 kampfly, men kan ikke optanke F-16 flyene.

JDW 7/02 : Et af luftvåbnets C-130 transportfly menes at blive brugt til SIGINT-opgaver. Antages at have elektronisk udstyr leveret af Israel.

FG 1/3/19 : Luftvåbnet i Singapore råder over 10 C-130 Hercules fly, inkl. 5 C-130H, 5 KC-130B samt 1 KC-130H, med en gennemsnitsalder på 45,8 år.

AFM 8/20 : De 10 C-130B/H Hercules transportfly er arbejdshestene ved luftvåbnet i Singapore og er de ældste fly i tjeneste. Foruden at støtte luftvåbnets mange oversøiske militærøvelser bruges typen til levering af humanitære hjælpeforsyninger til katastroferamte områder. Har ligeledes bidraget til genopbygningsindsatsen i Irak og Afghanistan. i 2000'erne og 2010'erne. Fra 2010 har alle fly gennemgået en opgradering, inkl. installation af digitalt glascockpit, CNS/ATM systemer (communications, navigation and surveillance/air traffic management) samt selvbeskyttelsesudstyr. Men de mere ældste C-130B modeller har en gennemsnitsalder på 60 år og vil snart have nået afslutningen på deres levetid. Forskellige flyproducenter har en en årrække tilbudt Singapore afløsere i form af A400M, C-130J og KC-390. Typen opereres af 122 Squadron.