Fairchild (Swearingen) C-26/SA227 Metro III/Merlin IV
C-26A:
Fairchild Metro III til USAF ANG C-26B: Forbedret version til USAF UC-26C: Et fly til Texas ANG (anti-narko) Merlin IVC: Version til det svenske luftvåben Tp 88: Svensk betegnelse for Merlin IVC SR-26B Tracker: Kommandoversion til Colombia SA226T |
EUROPA | AMERIKA | ASIEN | AFRIKA | ||||||||||||||||
|
|
|
|
EWMA/94 : US Air Force valgte Fairchild Metro III transportflyet i marts 1988 som afløser for Convair C-131 modeller anvendt af Air National Guard. Leveringen af de første 13 fly med betegnelsen C-26A begyndte i marts 1989. Disse gør tjeneste i ANGOSA-rollen (Air National Guard Operational Support Aircraft), med hurtigt udskifteligt interiør til passagerer, bårer eller fragt. Yderligere en kontrakt indgået jan. 1991 omfattede op til 53 C-26B modeller, som blev leveret fra jan. 1992; disse er forsynet med TCAS II, GPS og mikrobølge-landingssystemer som de første amerikanske militærfly med dette udstyr. Et enkelt UC-26C fly gør tjeneste ved Texas ANG til bekæmpelse af narkotikasmugling, udrustet med APG-68 radar og FLIR til sporing af lavt flyvende fly. Faichild har ligeledes markedsført Metro som et Special Mission Aircraft (SMA) med forskellige konfigurationer til maritim patruljering, sporing af ubåde, flyveinspektion, fotorekognoscering, AEW- og Elint-roller. Det svenske luftvåben anskaffede et Merlin IVC fly (svarende til Metro III) til brug som et VIP-fly; fik betegnelsen Tp 88. Et andet fly blev anskaffet i 1987 for udvikling af en AEW-version. Denne er blevet forsynet med en stor flad radarantenne på ryggen, som huser en Ericsson PS-890 Erieye E/F-bånd radar. Den første flyvning med en operationel radar blev gennemført maj 1991. Det svenske luftvåben har et behov for omkring et dusin lignende AEW-fly, men har valgt at anvende Saab 340 som sin AEW-platform. Fairchild har leveret små antal af Metro III/Merlin IV VIP-transportfly til andre militære kunder inkl. Argentina (3 Merlin IVA) og Thailand (2 Merlin IVA). En MMSA-version (Multi-Mission Surveillance Aircraft) bliver evalueret af Tyrkiet, Polen og Ungarn 1993/94, men i hvert fald Tyrkiet har valgt MSSA-model baseret på Britten-Norman Islander.
AFM 1/09 : Swedish Space Corporation har solgt et MSS 6000 maritimt overvågningssystem til den norske kystvagt, hvor det skal installeres på et SA226T Merlin III fly [LN-SFT]. Flyet opereres af det private firma Helitrans A/S på vegne af Kystvagten. Forventes at være operationelt primo 2009. Systemet omfatter SLAR og automatisk identifikation.
AFM 7/16 : To SA227AT Merlin IVC fly ankom til Malta IAP 23/5/2016 for at udføre maritim patruljering på vegne af Luxembourg som del af EUNAVFOR MED's Operation Sophia. Flyene [N577MC (c/n AT-577) og N919CK (c/n AT-585B)] ejes af CAE Aviation i Luxembourg, som allerede har opereret et mindre SA227TT Merlin III fly [N75X (c/n TT-421)] på lignende ISR-missioner (intelligence, surveillance and reconnaissance) for Luxembourg's regering i adskillige år. EUNAVFOR MED blev søsat 22/6/2015 som en militæroperation for at gennemføre en systematisk indsats for at identificere, beslaglægge og destruere fartøjer anvendt til menneskesmugling. Missionens nuværende midler omfatter en AB212 ASW helikopter fra den spanske flåde, et CN235 VIGMA fly fra det spanske luftvåben, 2 EH101 helikoptere fra den italienske flåde, 1 Falcon 50M fly fra den franske flåde, 1 P-3C CUO+ fly fra det portugisiske luftvåben og det allerede nævnte Merlin III fly fra Luxembourg. Sidstnævnte har opereret fra Sigonella, Italien siden 18/7/2015. Var desuden forsøgsmæssigt stationeret på den lille ø Pantelleria, Italien mellem Sicilien og Tunesien dec. 2015.
Web : Trinidad & Tobago Defence Force Air Wing opererer med 2 ex-USAF C-26B Metro III rekognosceringsfly [215 og 216] ved Fixed Wing Flight, Port of Spain. Typen er forsynet med overvågningsradar under den bagerste del af skroget.
AFM 12/24 : Et C-26A(RC) Metro III overvågnings-/patruljefly [RSS-A2 (86-0453)] fra Barbados Defence Force's Air Wing blev observeret ved Grantley Adams IAP, Bridgetown medio okt. 2024. I alt to brugte C-26A transportfly blev anskaffet fra US Air Force for at støtte landets forpligtelser til RSS-forsvarsaftalen (Regional Security System), som blev etableret i 1982 for at imødegå truslerne i den østlige del af Caribien. Inden leveringen til Barbados blev dette fly opgraderet til C-26A(RC)-standard og udrustet med en radar i den bagerste del af skrogets bug til støtte for RSS-operationer. Flyet anvendes primært til maritim patruljering, med særligt fokus på sporing og bekæmpelse af narkotikasmugling.