Australien/EC135
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
HATS | 723 Squadron | HMAS Albatross, Nowra, NSW | EC135T2+ (15) | - |
HATS = Helicopter Aircrew Training System
FG 25/10/14 : Det australske forsvarsministerium udnævnte 23/10/2014 holdet bestående af Boeing Defence Australia og Thales Australia som vinder af Project Air 9000 Phase 7 Helicopter Aircrew Training System (HATS) konkurrencen. Skal levere i alt 15 nye Airbus Helicopters EC135 helikoptere til afløsning af flådens og hærens eksisterende træningshelikoptere. Beslutningen kommer efter 10 måneders forhandlinger siden Boeing/Thlaes blev valgt som den foretrukne kandidat og en endelig kontrakt forventes indgået ultimo okt. 2014. Flådens nuværende træningsstyrke omfatter 15 Airbus Helicopters AS350BA Squirrel ved 723 Squadron, NAS Nowra, New South Wales, som har været i tjeneste siden 1984. Hæren råder over ca. 30 Bell Helicopter 206B-1 Kiowa, som har været i tjeneste ved 173 Aviation Squadron, Holsworthy Barracks nær Sydney samt Army Training Centre ved Oakey, vest for Brisbane siden primo 1970erne. De nye helikoptere vil alle blive stationeret ved Nowra, hvor træningen vil begynde ultimo 2016. Piloterne vil efterfølgende overgå til typer som Airbus Helicopters Tiger, Boeing CH-47F, Lockheed Martin/Sikorsky MH-60R og NH Industries MRH90. Typen vandt over konkurrence fra Australian Aerospace (nu del af Airbus Group Australia Pacific) med EC135 og Raytheon Australia/Bell med Bell 429.
AFM 12/14 : Den australske regering har godkendt et nyt helikoptertræningssystem til personel fra den australske hær og flåde 22/10/2014. Systemet vil i højere grad forberede piloterne på omstillingen til de nye Tiger, MRH90 Taipan, MH-60R Seahawk og CH-47F Chinook helikoptere. HATS-systemet (Helicopter Aircrew Training System) vil blive baseret ved HMAS Albatross i Nowra, New South Wales. Boeing Defence Australia vil levere 15 Airbus Helicopters EC135 samt 3 Thales EC135 flysimulatorer. De endelige kontrakforhandlinger med Boeing forventes afsluttet om kort tid. Oprindeligt deltog 3 udbydere i AIR 9000 Phase 7 konkurrencen indledt 30/5/2013, inkl. teams anført af Australian Aerospace Ltd, Boeing Defence Australia Ltd og Raytheon Australia Pty Ltd. HATS forventes at opnå foreløbig operationel kapacitet ultimo 2018 og vil kunne uddanne op til 130 elever om året, inkl. piloter, flykrigsførelsesofficerer, besætningsmedlemmer, sensoroperatører og instruktører.
AFM 3/15 : Den første Airbus Helicopters EC135T2+ træningshelikopter [D-HECG/841; c/n 1179] til den australske forsvarsstyrke foretog sin første flyvning ved Donauwörth, Tyskland 16/1/2015. I alt 15 helikoptere vil blive leveret til forsvarets nye Helicopter Aircrew Training System (HATS), som blev godkendt 22/10/2014. Kontraktindgåelse med Boeing Defence Australia (BDA) og Thales Australia fulgte nov. 2014. HATS, som også omfatter simulatorer mv., er et fælles træningsprogram for den australske hær og flåde. Systemet forventes at opnå foreløbig operationel kapacitet ultimo 2018. Op til 130 elever om året vil modtage træning, inkl. piloter, luftkrigsførelsesofficerer, sensoroperatører og instruktører.
AFM 5/16 : Den første Airbus Helicopters EC135T2+ træningshelikopter [N52-001/VH-AQG/841 (c/n 1179; ex D-HECG)] til det australske forsvar ankom til HMAS Albatross, Nowra, New South Wales 31/3/2016. Er den første af i alt 15 helikoptere til Australian Defence Force Helicopter Aircrew Training System (HATS) programmet. Var blevet overdraget i Tyskland 23/7/2015.
FG 22/11/16 : Hovedleverandøren Boeing har accepteret de sidste 6 af i alt 15 Airbus Helicopters H135T2+ træningshelikoptere ved fabrikken i Donauwörth, Tyskland. Kontrakten blev indgået for 2 år siden. Den australske regering valgte et hold bestående af Airbus Helicopters, Boeing og Thales nov. 2014 til levering af helikoptere, flysimulatorer og syntetiske træningssystemer foruden instruktion af piloter fra hæren og flåden som del af Helicopter Aircrew Training System programmet. De første flyveaktiviteter med H135 helikoptere er begyndt ved NAS Nowra, New South Wales. De første helikoptere, som er forsynet med Safran Helicopter Engines Arius 2B2 motorer, blev leveret juli 2015.
AFM 1/17 : Airbus Helicopters har leveret de sidste 6 [inkl. N52-015/855 (D-HECQ)] af i alt 15 EC135T2+ helikoptere til Australian Defence Force (ADF) Helicopter Aircrew Training System (HATS) programmet 22/11/2016. Den første helikopter var ankommet til basen ved HMAS Albatross, Nowra i New South Wales 31/3/2016. Airbus Helicopters har allerede trænet den første gruppe af besætninger og teknikere fra Boeing og Commonwealth.
AFM 12/17 : Boeing meddelte 10/10/2017, at den sidste af i alt 15 Airbus Helicopters EC135T2+ helikoptere var blevet leveret til Australian Defence Force (ADF) ultimo aug. 2017 som del af Helicopter Aircrew Training System (HATS). HATS-programmet vil levere indledende flyvetræning for piloter fra den australske hær og flåde ved HMAS Albatross, Nowra. Flåden af EC135 helikoptere har hidtil gennemført mere end 1.200 flyvetimer som del af 723 Squadron. De første elever fra hæren og flåden forventes at indlede deres træning ved HATS medio jan. 2018. Op til 130 besætningsmedlemmer vil blive trænet årligt, inkl. piloter, luftkrigsførelsesofficerer, flybesætningsmedlemmer og sensoroperatører.
AFM 3/18 : Den australske flåde meddelte 17/1/2018, at Australian Defence Force's Joint Helicopter School har begyndt træningen ved HMAS Albatross. Flåden og den australske hær er gået sammen med flyindustrien (Boeing Defence Australia) for at træne helikopterbesætninger ved en ny skole som del af Helicopter Aircrew Training System (HATS) under flådens 723 Squadron. Det første træningskursus, som omfatter 37 kommende piloter, besætningsmedlemmer og luftkrigsførelsesofficerer, begyndte det 26 uger lange træningskursus medio jan. 2018 ved en ny dedikeret facilitet ved HMAS Albatross.
SCW 7/2/24 : Australian Defence Force (ADF) har annonceret en leasingaftale for 5 Airbus Helicopters EC135T3 (H135) tomotorede lette støttehelikoptere [G-CMIR (c/n 2175), G-CMIS (c/n 2179), G-CMIT (c/n 2181), G-CMIU (c/n 2184) og G-CMIV (c/n 2188)] fra det britiske forsvarsministerium for en 5-årig periode. ADF råder allerede over 15 EC135T2+ modeller ved den fælles træning af besætninger fra hæren og flåden. Disse eksemplarer opereres af den australske flådes (RAN/Royal Australian Navy) 723 Squadron ved HMAS Albatross (Nowra, NSW). Men de leasede helikoptere vil blive stationeret ved Oakey Army Aviation Center i Queensland. Foruden en træningsrolle for hærens flybesætninger, vil typen ligeledes blive anvendt til lette transportopgaver for ADF. Det forventes, at typen vil indlede sine operationer medio 2024. Da den fælles træningsenhed for hæren og flåden først blev dannet i 2018, forekommer opstarten af en separat træningsenhed for hæren at være en ændring i politikken med hensyn til helikoptertræning. En ændring af politikken er ikke ny for det australske forsvars indledende helikoptertræningsaktiviteter. I 1990'erne var en lignende fælles træningsløsning for hæren og flåden blevet dannet ved Fairbairns (Canberra), men blev opløst igen i 1998 til fordel for specialiserede træningsorganisationer, De 5 H135 helikoptere var oprindeligt blevet bestilt af det britiske forsvarsministerium i 2022 til afløsning af den britiske hærs Aérospatiale Gazelle helikoptere i Nordirland. Men i jan. 2023 blev de overført til Shawbury for oplagring, inden de var kommet i operationel tjeneste. Sikkerhedssituationen i området vurderes til at være forbedret, hvilket gjorde helikopterne overflødige.
SCW 26/4/24 : Et Boeing 747-400F fragtfly [TF-AKE] fra Network Aviation ankom til Sydney Airport fra Kuala Lumpur 21/4/2024 med 5 udfasede H135 helikoptere fra det britiske forsvarsministerium ombord, som var blevet lastet i Liège, Belgien. De 5 H135 støttehelikoptere [G-CMIR (c/n 2175), G-CMIS (c/n 2179), G-CMIT (c/n 2181), G-CMIU (c/n 2184) og G-CMIV (c/n 2188)] var oprindeligt blevet anskaffet til afløsning af Gazelle AH1 helikoptere ved Army Air Corps 665 Squadron, men kom aldrig i tjeneste. Feb. 2024 blev det rapporteret, at Australian Defence Force (ADF) ville lease 5 Airbus Helicopters EC135T3 (H135) tomotorede støttehelikoptere fra det britiske forsvarsministerium for en periode på 5 år. De leasede helikoptere vil blive stationeret ved Oakey Army Aviation Training Centre i Queensland. Foruden deres opgaver med træning af flybesætninger til den australske hær, vil typen ligeledes blive anvendt til transportopgaver for ADF. Operationer forventes at begynde medio 2024.