Airbus Helicopters (Eurocopter) EC 665 Tiger Frankrig Tyskland pdf

Eurocopter Tiger prototype Varianter:
HAC: Hélicoptère Anti-Char)
HAD: Hélicoptère d'Appui-Destruction)
HAP: Hélicoptére d'Appui et de Protection)
PAH 2 = Panzerabwehrhubschrauber 2
UHU = Unterstutzungshubschrauber
ARH = Armed Reconnaissance Helicopter

LANDE
Australien 22 ARH leveret
Frankrig 80 bestilt (37 HAP+43 HAD)
Saudi-Arabien 36-48 planlagt
Spanien 24 bestilt 9/03 (6 HAP+18 HAD) el. 22 HAD
Tyskland 80 UHT bestilt

AFM 6/91: Eurocopters Tiger panserværnshelikopter [F-ZWWW] foretog sin første flyvning ved Aérospatiales fabrik ved Marignane 27/4/1991.

WAPJ 16/94: Den anden Eurocopter Tiger prototype [PT2, F-ZWWY] — i Gerfaut eskortehelikopterkonfiguration for den franske hær — foretog sin første flyvning ved Marignane, Frankrig 22/4/1993. Helikopteren var blevet produceret ved den tyske samlelinje i Ottobrunn. Den første prototype, som havde foretaget sin første flyvning 27/4/1991, havde gennemført 200 flyvetimer frem til juni 1993. PT3, som ligeledes bliver samlet i Tyskland, forventes at foretage sin første flyvning ved Marignane i efteråret 1993 som prototype for panserværnsversionen kendt som PAH-2 Tiger i Tyskland og Tigre HAC i Frankrig. Bliver efterfulgt af yderligere 2 prototyper.

AFM 2/94 : Den tredje Eurocopter Tiger prototype [PT3] foretog sin første flyvning fra Marignane 19/11/1993. Vil bl.a. blive brugt til at teste autopilot og instrumenter.

WAPJ 27/96: Den femte Eurocopter Tiger prototype [PT5] foretog sin første flyvning ved Ottobrun, nær München 21/2/1996. Er bygget til tysk UHU-standard (Unterstutzungshubschrauber) til eskorte- og luftværnsopgaver i modsætning til den oprindeligt planlagte PAH-2 (Panzerabwehrhubschrauber) dedikerede panserværnsversion. Denne model kan bevæbnes med Stinger luft-til-luft missiler, foruden HOT 2 og TriGAT panserværnsmissiler samt 12,7mm maskingevær. Den fjerde prototype [PT4] bygget ved Marignane, Frankrig, som version til den franske hær, er bevæbnet med 30mm kanon samt Mistral luft-til-luft missiler. Tyskland forventer at modtage samtlige 212 Tiger helikoptere som planlagt, og ikke kun 138 som foreslået. Den franske hærs luftstyrker (ALAT) skulle have modtaget de første af 115 Tiger HAP eskorte og ildstøttehelikoptere i 1999, et år før Tyskland, efterfulgt af 100 HAC panserværnshelikoptere (oprindeligt var hhv. 75 og 150 planlagt). Hæren vil have 180 helikoptere i tjeneste i 2015, mod 340 som forudset i 1995.

AFM 2/01: Den første pre-produktion Eurocopter Tiger HAP (Hélicoptère d'Appui Protection) helikopter [PS1] foretog sin første flyvning 21/12/2000 ved Marignane, Frankrig.

JDW 5/01 : Frankrig og Tyskland bestilte hver 60 Tiger kamphelikoptere i 1999.

JDW 3/02: Bygningen af en træningsskole for piloter til de fransk-tyske Tiger kamphelikoptere startede officielt 12/01. Ligger ved Luc de Provence, Frankrig og åbner 2003. Vil uddanne 80 piloter fra hvert land pr. år. Skolen vil modtage i alt 28 helikoptere.

JDW 15/02 : Frankrig og Tyskland vil måske kun erhverve til sammen 240 (ca. 120 hver) Tiger angrebshelikoptere og ikke 427 (hhv. 215 og 212) som først planlagt. Hvert land bestilte 80 stk. i 1999.

AFM 9/06 : Saudi-Arabien forhandler med Frankrig om omfattende våbenpakke. Omfatter de første 12 Eurocopter Tiger angrebshelikoptere til nationalgarden. Op til 36-48 stk. er planlagt.

AFM 10/06 : Libyen overvejer muligvis at erhverve Eurocopter Tiger kamphelikoptere. Landet indgik en militær samarbejdsaftale med Frankrig 4/2/2005.

AFM 1/07 : Saudi-Arabien har planer om at danne en luftdivision under Nationalgarden. Forventes at ville modtage bl.a. 12 Eurocopter Tiger angrebshelikoptere.

AFM 1/07 : Eurocopter Tiger kamphelikopteren produceres ved Marignane i Frankrig samt Donauwörth i Tyskland. De første eksemplarer er begyndt at tilgå det fælles fransk-tyske træningscenter École Franco-Allemande (EFA) ved Le Luc i det sydøstlige Frankrig. Skolen blev grundlagt 1/7/2003 og har en stab på 327 mand (169 tyskere og 158 franskmænd). Vil modtage i alt 8 franske HAP og 8 tyske UHT helikoptere.

FG 31/7/13 : I alt 96 Eurocopter Tiger kamphelikoptere er nu i tjeneste og typen har gennemført 44.000 flyvetimer frem til maj 2013. Omfatter 22 stk. til Australien, 42 til Frankrig, 26 til Tyskland og 6 til Spanien. Oprindeligt bestilte disse nationer 206 Tiger helikoptere, men Tyskland har planer om at beskære sin ordre fra 80 til 57.

FG 11/12/14 : Airbus Helicopters har leveret omkring 110 Tiger kamphelikoptere til Australien, Frankrig, Tyskland og Spanien.

FG 6/1/17 : Det europæiske organ for forsvarsanskaffelser OCCAR er i de første stadier med at definere Mk III midtlivsopgraderingen af Tiger kamphelikopteren fra Airbus Helicopters, men Australiens deltagelse er endnu usikker. Australsk interesse var forventet, idet landet er en af typens 4 kunder. Men Australien har været stærkt kritisk overfor sin flåde på 22 Tiger helikoptere og en forsvarsplan foreslog for nylig, at typen kunne blive udfaset i midten af 2020'erne. Definition af opgraderingen bliver derfor ført videre af de 3 andre kunder: Frankrig, Spanien og Tyskland. Samtidig fortsætter forhandlingerne om australsk deltagelse. De egentlige udviklingsaktiviteter vil starte op inden 2020, mens en beslutning om den endelige konfiguration forventes i 2018 eller 2018 forud for produktion fra midten af 2020'erne. Nøglepunkter i opgraderingen vil omfatte helikopternes flyelektronik og våben, primært afløsning af de forskellige typer af panserværnsmissiler, inkl. Lockheed Martin AGM-114 Hellfire og Rafael Spike, som de europæiske operatører af Tiger anvender. En fælles missilstandard forventes vedtaget.
   I mellemtiden indledte OCCAR ultimo dec. 2016 udviklingen af Mk II-opgraderingen på vegne af Frankrig. Denne modernisering omfatter laserstyrede raketter udviklet af Thales' datterselskab TDA Armements og opgradering af typens GPS-modtager og CRPA-antennesystem udviklet af Thales. Opgraderingen vil omfatte de sidste 24 af 40 HAP-modeller i tjeneste ved den franske hærs luftenheder, som Airbus Helicopters er ved at ombygge til HAD-standard forsynet med missiler. De 3 første Tiger HAP helikoptere er nu under ombygning ved Marignane, Frankrig og vil blive efterfulgt af 13 mere, inden MK II standarden træder i kraft. Desuden har Frankrig modtaget 21 stk. af HAD-modellen, mens endnu 10 bliver leveret.
   Spanien har modtaget sine første 4 Tiger HAD/E helikoptere i den forbedrede Block 2 standard. Typen vil blive opereret af 1st Attack Helicopter Battalion ved Alamagro, nær Ciudad Real i midten af landet. Enheden har tidligere modtaget 10 Tiger HAP og HAD Block 1 versioner. Block 2 standarden, som installeres af Airbus Helicopters ved Albacete, Spanien, omfatter forbedringer i interface-software, forbedrede datalinks samt mulighed for at medføre Rafael Spike missiler. Spanien har desuden vist interesse for ny bevæbning i form af laserstyrede raketter.

AFM 7/18 : Det franske forsvarsministerium har indledt udviklingen af Tigre Standard 3, den seneste version af Tigre/Tiger angrebshelikopteren. Ministeriet annoncerede finansieringen af midtlivsopdateringen 3/5/2018. Tyskland bidrager ligeledes til finansieringen af programmet. Det fransk-tyske Defence and Security Council aftalte juli 2017 at etablere et samarbejdsnetværk for Standard 3 sammen med et fælles luft-til-jord taktisk missilprogram. Opgraderingen, som har til formål at beholde Tigre/Tiger i tjeneste frem til efter 2040, vil omfatte integration af moderne kampsystemer, udvikling af kampkapacitet samt modernisering af offensive egenskaber.