Storbritannien | BAE Systems Hawk

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
4 FTS 4(AC) Squadron RAF Valley Hawk T.2 dannet 11/2011
25(F) Squadron RAF Valley Hawk T.2 dannes 2018
19(R) Squadron RAF Valley Hawk T.2 CFS>ex Hawk T.1A/W
74(R) Squadron RAF Valley Hawk T.1/1A -
208(R) Squadron RAF Valley Hawk T.1/1A opløst 1/7/16
- 100 Squadron RAF Leeming Hawk T.1/1A (19) Aggressor-træning; ud 3/2022
- JFACSTU RAF Leeming Hawk T.1 from 100 Squadron
1 TWU 234 Squadron RAF Brawdy Hawk T.1 -
2 TWU 63 Squadron RAF Chivenor Hawk T.1 -
151 Squadron RAF Chivenor Hawk T.1 -
RAF Aerobatic Team Red Arrows RAF Scampton Hawk T1A opvisning

CFS = Central Flying School (centrale flyveskole).
FTS = Flying Training School (flyvetræningsskole).
JFACSTU = Joint Forward Air Control Training & Standards Unit.

EWAP/86 : Det britiske luftvåben RAF modtog i alt 175 Hawk T.1 jettrænere. Strike Command's 1 Group råder over 1 Tactical Weapons Unit (TWU)/234 Squadron ved Brawdy samt 2 TWU/63 og 151 Squadrons ved Chivenor. Disse enheder yder våbentræning, inden piloter overføres til omskolingsenheder (OCU). Support Command omfatter 4 Flying Training School (FTS) med 65 Hawk T.1 fly ved Valley samt RAF Display Team Red Arrows ved Scampton (10 Hawk T.1). Alle Hawk fly fra 1 og 2 TWU bliver ombygget til Hawk T.1A standard med mulighed for at medføre AIM-9 Sidewinder luft-til-luft missiler. Dette giver typen en begrænset luftforsvarsrolle.

WAPJ 22/95 : No. 7 FTS ved Chivenor lukkede 1/10/1994. No. 19 (R) Squadron med Hawk jettræningsfly blev overført til No. 4 FTS ved Valley, som CFS Squadron. Opererer sammen med No. 74 og No. 208 Squadron.

AFM 1/96 : Royal Air Force's opvisninghold Red Arrows forlod basen ved RAF Scampton for sidste gang 23/11/1995. Holdet har opholdt sig på basen i 12 år, efter at Kemble blev lukket primo 1983. Idet Scampton nu også er ved at blive lukket ned, er Red Arrows blevet overflyttet til RAF Cranwell.

AFM 2/96 : Royal Air Force's 100 Squdron flyttede med 16 BAe Hawk T.1/T.1A jettrænere fra RAF Wyton til RAF Finningley 1/9/1993. Skete 2 år efter modtagelsen af Hawk flyene til afløsning af Canberra mugbugseringsfly. Enhedens primære opgave (45 % af flyvetimerne) er at fungere som mål for Royal Navy's krigsskibe samt luftvåbnets Tornado F.3 jagerfly fra 56R (OCU) Squadron ved Coningsby. Fungerer desuden som jordangrebsfly under militærøvelser.

AFM 12/00 : No. 74(R) Squadron ved RAF Valley blev opløst 22/9/2000. Enheden ankom til basen i 1992. Opgaver omfattede træning i luftkamp, taktik og våbensystemer. Opgaverne er nu blevet overtaget af No. 19(R) Squadron ved samme base.

WAPJ 40/00 : Kamppiloter modtager træning på Hawk T.Mk 1/1A jettræningsfly ved 4 Flying Training School, RAF Valley. Har også betegnelsen Advanced Training and Tactics unit. 7 FTS ved RAF Chivenor blev opløst i 1994. Piloter starter ved 208(R) Squadron for omskoling til typen og basistræning. No. 74(R) Squadron yder taktisk og våbentræning. hvilket tidligere skete ved Tactical Weapons Units ved Chivenor og Brawdy. Fra 2001 vil 20 piloter om året blive sendt til træning ved NATO Flying Training in Canada (NFTC), som anvender Hawk Mk 115 fly. En tredje Hawk eskadrille ved Valley er No. 19(R) Squadron, som træner instruktører på vegne af Central Flying School og tjener som OCU for piloter til No. 100 Squadron. Typen skal forblive i tjeneste til 2010.

AFM 6/01 : No. 100 Squadron modtog Hawk fly i jan. 1992, hvor de afløste Canberra TT.18. Opgaver omfatter navigatørtræning til hurtige jetfly, træning af landbaseret radarpersonel, træning mod 56(R) Squadron med Tornado F.3 jagerfly og støtte til JFACTSU. Eskadrillen har i alt 50 mand, hvoraf 15 er piloter.

JDW 50/01 : Hawk T.1/1A jettræningsfly kom i tjeneste ved RAGF i 1996. Forventes i tjeneste indtil 2010. 80 fly levetidsforlænges af BAE.

AFM 4/02 : En Hawk T.1A jettræner [XX352] fra 4 FTS fik suget en måge ind i motoren. Piloten forsøgte at bringe flyet tilbage til RAF Valley. Men flyet mistede kraft og piloten skød sig ud med katapultsæde 3 km fra landingsbanen. Flyet styrtede ned på en mark og brød i brand. Piloten blev transporteret til hospital af Sea King HAR.3 helikopter fra 22 Squadron/C Flight med rygskade.

JDW 25/02 : RAF råder over ca. 132 Hawk T.1/1A jettræningsfly, som vedligeholdes af Defenc Aviaion Repair Agency (DARA) ved St Athan i Wales. Luftvåbnet ønsker nu at privatisere denne opgave fra 1/4 2004. Den første kontrakt vil dække 5 år, med mulighed for at forlænge aftale med 2 x 12 måneder. Type skal udfases senest 2011. BAE Systems forventes at deltage i konkurrencen.

AFM 8/03 : RAF forventes at bestille 31 BAE Systems Hawk Mk 128 jettræningsfly som del af Military Flying Training System (for alle tre værn).

AFM 10/05 : Hawk T.2 (Mk 128) jettræningsfly vil afløse Hawk T.1 til træning af jetpiloter i luftvåbnet og flåden. Typen blev valgt i 2003 efterfulgt af udviklingskontrakt med BAE Systems 22/12/2004. Det første Hawk Mk.128 udviklingsfly foretog sin første flyvning 27/7/2005.

AFM 12/06 : RAF har 19/10/2006 indgået kontrakt med BAE Systems om levering af 28 Hawk T.2 (MK 128) = Advanced Jet Trainers. 4 Flying Training School ved RAF Valley, Anglesey, forventes at modtage det første fly i 2008. Typen er forsynet med moderne elektronik for træning af piloter til Typhoon og F-35 Lightning II kampfly.

AFM 6/07 : Et Hawk T.1 jettræningsfly [XX196] fra 4 FTS/208 Squadron styrtede ned ved RAF Mona i Anglesey 20/4/07. Piloten skød sig ud med katapultsæde mens flyet var ved at lande og blev lettere såret. Flyets vinger og næse blev revet af ved ulykken.

AFM 11/08 : 4 Flying Training School ved RAF Valley, Anglesey, forventes at ville modtage de første af 28 Hawk T2 jettrænere primo 2009. Flyene og resten af træningssystemet vil blive opereret af firmaet Ascent. De første piloter forventes at begynde træning på Hawk T2 i 2011.

AFM 9/09 : Luftvåbnets Hawk T1 jettrænere er langsomt ved at blive afløst af nye Hawk T2 fly. Foreløbig er 13 af de i alt 28 bestilte fly blevet leveret til RAF Valley, hvor de første instruktører nu er ved at modtage træning. Opereres af 19 (R) Squadron, som vil modtage de første pilotelever medio 2011. Typen vil blive fuldt operationel i 2012.

AFM 5/10 : RAF råder mar. 2010 over 129 Hawk T1 og 17 Hawk T2 jettrænere. Heraf er hhv. 68 og 3 i aktiv tjeneste. 35 T1 fly er langtidsoplagret ved RAF Shawbury, Shropshire, hvoraf nogle måske vil tilgå opvisningsholdet Red Arrows. Ligeledes er 7 T2 fly [ZK014, ZK016, ZK018, ZK019, ZK120, ZK022 og ZK023] ved RAF Shawbury, hvor de afventer det kommende flyvetræningskursus. 7 andre T2 fly [ZL010, ZK011, ZK012, ZK013, ZK015, ZK017 og ZK021] bliver opgraderet til den seneste standard af BAE Systems ved Brough, East Yorkshire.

AFM 1/11 : Den sidste af i alt 28 BAE Systems Hawk T2 (MK128) jettrænere [ZK037] til RAF foretog sin første flyvning ved Brough, East Yorkshire 3/11/10. Forventes at blive leveret ultimo 2010.

AFM 7/11 : 19 (Reserve) Squadron ved RAF Valley, Anglesey blev en ren Hawk T2 enhed 18/4/2011. Enheden har tidligere opereret ældre Hawk T1 fly.

AFM 1/12 : 19 (Reserve) Squadron ved RAF Valley, Anglesey, som opererer Hawk T2 kamptrænere, vil blive opløst 24/11/2011. Samtidig gendannes 4(R) Squadron som afløser under No 4 Flying Training School.

AFM 8/12 : Det britiske forsvarsministerium har bekræftet, at RAF Scampton, Lincolnshire forbliver som base for RAF Aerobatic Team Red Arrows. Der har tidligere været planer om at lukke flyvestationen i 2014.

AFM 8/13 : De første 4 RAF-piloter har afsluttet det nye Advanced Jet Training Course på Hawk T2 jettrænere ved RAF Valley, Anglesey 12/6/2013. Kurset varer 11 måneder inkl. omkring 120 timers flyvetræning. Det næste kursus med 2 piloter fra Royal Navy og 4 fra RAF graduerer aug. 2013.

AFM 6/14 : RAFs flåde af Hawk T2 avancerede jettrænere gennemførte mission nr. 10.000 fra RAF Valley, Anglesey marts 2014. Flyvetime nr. 10.000 blev opnået 18/11/2013. I alt 28 Hawk T2 fly er blevet anskaffet til flyvetræning ved Valley. Det første fly ankom til basen 8/4/2009, det sidste 7/10/2011. Alle opereres af IV (Reserve) Squadron.

FG 29/3/16 : BAE Systems og Rolls-Royce har modtaget 5-årige kontraker for fortsat støtte til det britiske forsvars Hawk T1/T2 jettrænere. Størstedelen af kontrakten, som vil blive udført ved RAF Valley, Anglesey i Wales, omfatter reservedele, vedligeholdelse, ombygninger og motorstøtte frem til 2020. Babcock vil som underleverandør stå for vedligeholdelse ved RAF Valley, RAF Leeming i North Yorkshire samt RNAS Culdrose i Cornwall. En del af arbejdet udføres ved civile lokaliteter i Brough, Yorkshire samt Warton og Samlesbury i Lancashire. Hawk flyene opererer fra baser i Wales, Yorkshire, Lancashire, Lincolnshire, Somerset og Cornwall. Rolls-Royce vil udføre støtte, test, reparationer og eftersyn af flyenes Adour motorer ved Valley samt Filton i Bristol. RAF råder over en flåde på 54 Hawk T1 fly samt 27 avancerede T2 modeller, mens Royal Navy opererer 13 T1 fly. De ældste fly er 39 år gamle.

AFM 6/16 : Royal Air Force har afsluttet flyvetræningen med Hawk T1 jettrænere. De sidste flyvninger blev gennemført af 3 fly [XX188, XX250 og XX256] fra 208 (Reserve) Squadron ved RAF Valley, Anglesey 14/4/2016. Enheden vil formelt blive opløst 1/7/2016, hvilket afslutter 40 års træning med Hawk T1 fly. Opgaverne er blevet overtaget af Hawk T2 fly fra IV (Reserve) Squadron på samme base. Hawk T1 fly vil dog fortsætte i tjeneste ved luftvåbnets 100 Squadron, RAF Leeming, North Yorkshire samt Royal Navy's 736 Squadron, RNAS Culdrose, Cornwall.

AFM 12/16 : Det britiske forsvarsministerium har 1/11/2016 bekræftet, at Royal Air Force's opvisningshold Red Arrows skal have nye fly til afløsning af de nuværende Hawk T1. Den nye type kendes endnu ikke, men en beslutning skal træffes i løbet af de næste 2 år. Holdet gennemførte sin første opvisning ved Airshow China i Zhuhai 1/11/2016 og har dermed optrådt i 57 lande siden den første sæson med Folland Gnat T1 fly i 1965. Forøgede forsvarsbesparelser i de seneste år har ført til spekulationer om en opløsning af Red Arrows, men den seneste udmelding har manet disse rygter til jorden. Holdet er stationeret ved RAF Scampton, Lincolnshire.

AFM 4/18 : Den sidste Hawk T1 jettræner fra det oprindelige parti leveret til det britiske luftvåbens opvisningshold Red Arrows er blevet udfaset efter næsten 40 års tjeneste. Flyet [XX227] gennemførte en sidste formationsflyvning sammen med resten af holdet ved RAF Scampton, Lincolnshire 16/2/2018. Flyet var oprindeligt blevet leveret 14/7/1978 og tilgik Red Arrows 6/2/1980 efter forberedelser. Havde gennemført 8.077 flyvetimer og 13.855 landinger.

AFM 5/18 : En Hawk T1 jettræner [XX204/3] fra luftvåbnets opvisningshold Red Arrows fik tekniske problemer kort efter takeoff fra RAF Valley, Wales 20/3/2018 på vej tilbage til RAF Scampton, Lincolnshire. Under forsøg på nødlanding styrtede flyet ned på landingsbanen, brød i brand og blev ødelagt. Piloten skød sig ud med katapultsæde, men en tekniker i det bagerste sæde blev dræbt.

AFM 9/18 : Det britiske forsvarsministerium har 24/7/2018 bekræftet, at yderligere 2 RAF-baser vil blive opløst. Omfatter RAF Scampton, Lincolnshire, som vil blive deaktiveret frem til 2022. Basen er bedst kendt for RAF's opvisningshold Red Arrows, som vil blive flyttet til ny velegnet base. Men der er endnu ikke blevet truffet en endelig beslutning. Huser desuden luftvåbnets No 1 Air Control Centre, Mobile Meteorological Unit samt den private leverandør af hurtige jetfly Hawker Hunter Aviation, som alle skal finde en ny lokalitet.

AFM 10/18 : Royal Air Force har annonceret dannelsen af No 25 (Fighter) Squadron ved RAF Valley, Wales som den anden enhed med Hawk T2 kamptrænere. Eskadrillen vil varetage avanceret flyvetræning til hurtige jetfly for piloter fra RAF og Royal Navy piloter sammen med No IV (Army Coorperation) Squadron ved samme base. Sidstnævnte enhed vil blive delt i to, mens den gendannede No 25(F) Squadron og tage ansvar for den første fase af AFJT-uddannelsen (advanced fast jet training). Beslutningen kommer efter et forøget behov for piloter til frontlinjeenheder med Typhoon og Lightning kampfly. Desuden blev antallet af Typhoon-eskadriller forøget 24/7/2018 med gendannelsen af No 12 Squadron ved RAF Coningsby, Lincolnshire, som kommer efter annonceringen om, at No IX (Bomber) Squadron vil blive dannet med Typhoon fly ved RAF Lossiemouth i 2019. No 25(F) Squadron forventes at blive gendannet inden udgangen af 2018.

AFM 11/18 : Royal Air Force har gendannet No 25 (Fighter) Squadron ved RAF Valley, Wales som den anden enhed med Hawk T2 avancerede jettrænere [inkl. ZK029/FE]. Eskadrillen vil yde AFJT-træning (advanced fast jet training) for piloter fra RAF og Royal Navy sammen med No IV (Army Co-operation) Squadron ved samme base. Sidstnævnte vil blive del i 2, hvoraf den gendannede No 25(F) Squadron får ansvaret for den første fase af AFJT. Ændringerne kommer efter et voksende behov for piloter til jetfly af typerne Typhoon og Lightning. Den fulde gendannelse af No 25 (Fighter) Squadron forventes af være afsluttet ultimo 2018.

AFM 3/19 : Den seneste Hawk T2 jettræner [ZK032/FH] ved RAF's No 25 (Fighter Squadron) blev observeret ved RAF Valley, Wales 9/1/2019. Eskadrillen var blevet gendannet ved Valley i 2018 som den anden Hawk T2 enhed. Yder avanceret jetflyvetræning (AFJT/advanced fast jet training) til piloter fra RAF og Royal Navy sammen med No IV (Army Co-operation) Squadron. Sidstnævnte enhed blev delt i to, hvoraf den gendannede No 25(F) Squadron varetager den første fase af AFJT. Ændringen kom efter et forøget behov for piloter til hurtige jetfly som Typhoon og Lightning.

AFM 3/19 : Royal Air Force vil genoptage træningen af besætninger til hurtige jetfly på Hawk T1 jettrænere opereret af No 100 Squadron, RAF Leeming, North Yorkshire, senere i år. Skyldes manglende kapacitet ved luftvåbnets nuværende jettræningsindsats, som varetages af Hawk T2 jettrænere ved No IV og No 25 (Fighter) Squadron, RAF Valley, Wales. Hawk T1 flyene gjorde senest tjeneste i rollen som avanceret jetpilottræner ved No 208 (Reserve) Squadron, som var blevet opløst ved RAF Valley juni 2016. No 100 Squadron vil fortsætte med sine primære operationelle træningsmissioner. Men luftvåbnet vil anvende den overskydende Hawk T1 kapacitet ved eskadrillen til at bidrage til pilottræningen, mens MFTS (Military Flying Training Service) fortsat vokser. RAF forventer at udfase sine sidste 80 Hawk T1 fly frem til 2030.

AFM 6/20 : Fem udfasede Hawk T1/T1A/T1W jettrænere fra RAF er blevet leveret til RAF Cosford, Shropshire, hvor de vil tilgå Defence School of Aeronautical Engineering's No 1 School of Technical Training (No 1 S of TT). Vil blive til teknisk træning på jorden. Samtlige fly havde tidligere været oplagret ved Aircraft Maintenance and Storage Unit (AM&SU) ved RAF Shawbury, Shropshire, hvor de blev demonteret, inden Joint Aircraft Recovery and Transportation Squadron (JARTS) flyttede dem til Cosford med lastbil. Det første Hawk T1A [XX227; Red Arrows) ankom til Cosford 25/2/2020, efterfulgt af det næste eksemplar [T1W XX178; No 208 (Reserve) Squadron) dagen efter. Det tredje og fjerde fly [T1 XX168 og XX283 (No 208 (R) Squadron)] ankom til skolen 3/3/2020, mens det femte og sidste eksemplar [T1A XX218; No 208 (R) Squadron) fulgte efter 10/3/2020. Efter at være blevet samlet igen blev flyene flyttet til en hangar ved No 1 S of TT. Endnu et Hawk fly tidligere oplagret ved Shawbury [XX235] var blevet leveret til No 1 S of TT ved Cosford 19/3/2019 for at fungere som et testfly. Skulle bedømme typens anvendelighed som et træningsfly for teknikere på jorden. To andre Hawk fly [T1 XX173 og ex-Royal Navy/736 Naval Air Squadron T1A XX240], som havde været oplagret ved AM&SU Shawbury, blev allokeret til træning på jorden ved JARTS. Omfatter et fly [XX240] ved Cornwall Airport Newquay, Cornwall, hvor det nu vil blive udstillet ved Cornwall Aviation Heritage Centre, når det ikke bruges til øvelser af JARTS. Skroget af det andet fly [XX173] forventes at blive brugt af JARTS til destruktive test og træning.

AFM 10/21 : Planerne om at udfase Royal Air Force's Hawk T1 jettrænere er blevet fremskudt. Den britiske forsvarsplan Defence Command Paper af 23/3/2021 havde fastsat en dato for typens tilbagetrækning til 2025. Men det britiske forsvarsministerium har bekræftet, at typen vil blive udfaset 31/3/2022, men flyene vil sandsynligvis stoppe flyvninger inden da. Typen bruges primært som aggressorfly ved 100 Squadron, RAF Leeming i North Yorkshire, mens 2 andre fly anvendes til test- og prøvningsarbejde ved MOD Boscombe Down, Wiltshire. Desuden er T1 modellen blevet anvendt af luftvåbnets berømte opvisningshold Red Arrows siden 1979 og vil fortsætte i tjeneste ved holdet frem til 2030.

AFM 3/22 : Royal Air Force vil udfase størstedelen af sine Hawk T1 jettrænere marts 2022. Omfatter fly ved 100 Squadron, RAF Leeming i North Yorkshire, hvoraf nogle forventes overført til opvisningsholdet Red Arrows [inkl. XX221/CO].

AFM 3/23 : BAE Systems oplyste i et skriftligt svar til den britiske regerings Defence Select Committee 11/1/2023, at det kunne tage mellem 2 og 3 år at løse de tekniske problemer med Hawk T2 jettrænernes Rolls-Royce/Turbomeca Adour Mk 951 turbofanmotorer uden efterbrænder. Hawk T2 træningsflyene vil derfor kun være i stand til at flyve halvdelen af de flyvetimer, der er indeholdt i kontrakten for at træne Royal Air Force's (RAF) piloter til hurtige jetfly. Rolls-Royce havde rapporteret om betydelige tekniske problemer med Low Pressure Compressor (Module 01) i Adour Mk 951 motoren 25/3/2022. Det medførte, at den planlagte levetid for hver motor blev reduceret fra 4.000 til 1.700 timer. Denne begrænsning påvirkede straks antallet af motorer til rådighed for flåden af Hawk T2 fly og i gennemsnit var 8 fly operationelle hver dag i FY22/23. Det planlagte antal flyvetimer blev reduceret til 3.700, hvilket er 50 % under kontraktens niveau. Det reducerede antal motorer forventes at forsætte i de næste 2 eller 3 år, mens der bliver indført ingeniørmæssige løsninger i forsyningskæden, inden flåden begynder at blive dendannet fra FY24/25 og frem. RAF's MFTS-kontrakt (Military Flying Training System) omfatter en 11-årig HISS-aftale (Hawk Integrated Support Solution) for den britiske flåde af Hawk fly, inkl. T2 modellen stationeret ved RAF Valley, Anglesey, North Wales. Det britiske forsvarsministerium har en separat kontrakt med Rolls-Royce – gennem Defence Equipment & Support – om levering af Hawk motorer. Disse leveres til BAE Systems som Government Furnished Equipment under HISS-kontrakten, som omfatter 7.800 flyvetimer på Hawk T2 modellen fra en flåde på 23 fly i år et (FY22/23) samt 6.540 timer i de efterfølgende år.

Enhed Eskadrille Base Type Noter
FRADU - RNAS Culdrose Hawk T1/T1A TR>736 NAS 6/2013
- 736 NAS RNAS Culdrose Hawk T1/T1A (15) opløses 31/3/2022

FRADU = Fleet Requirements and Air Direction Unit | NAS = Naval Air Squadron

AFM 9/14 : Royal Navy gendannede 736 Naval Air Squadron ved RNAS Culdrose, Cornwall 6/6/2013. Enheden overtog 15 Hawk T1 jettrænere fra Fleet Requirements And Direction Unit (FRADU). Det regulære detachement ved RNAS Yeovilton, Somerset fik samtidig navnet 736 NAS/A Flight.

AFM 5/21 : En Hawk T1A kamptræner [XX189] fra 736 Naval Air Squadron styrtede ned på Lizard Peninsula, Cornwall 25/3/20210 efter mulig motorfejl. Ulykken skete under træningsøvelse fra Royal Naval Air Station Culdrose, Cornwall. Begge besætningsmedlemmer skød sig ud med katapultsæde.

SCW 14/3/22 : Den britiske flådes 736 NAS ved RNAS Culdrose med Hawk T1 jettrænere [inkl. 844] vil blive opløst 31/3/2022. Tidligere er det blevet annonceret, at Royal Air Force's (RAF) 100 Squadron ville overtage 736 NAS's opgaver, men disse planer er nu blevet ændret, eftersom 100 Squadron ligeledes vil indstille sine operationer med Hawk T1 fly 31/3/2022. Det er blevet besluttet, at trække samtlige af de aldrende Hawk T1 fly tilbage fra tjeneste på denne dato med undtagelse af de eksemplarer, som opereres af Royal Air Force Aerobatics Team (RAFAT) Red Arrows. Opvisningsholdet forventes at anvende Hawk T1 fly frem til 2030.