English Electric Canberra

[BAC | British Aerospace]

EUROPA	AMERIKA	ASIEN	AFRIKA
Frankrig Storbritannien udfaset 7/06 Sverige udfaset Tyskland	Argentina udfaset Chile Ecuador udfaset Peru USA udfaset (B-57) Venezuela udfaset 1990	Australien udfaset Indien udfaset 5/07 New Zealand udfaset 70 Pakistan (B-57)	Etiopien udfaset Sydafrika udfaset Zimbabwe udfaset

AFW/84 : Det pakistanske luftvåbens nuværende bomberstyrke, som er stationeret i nærheden af Karachi, består af omkring 15 Martin B-57B fly. I alt 26 stk. var blevet leveret fra 1958 til 2 eskadriller. Havarier og 2 krige har tvunget luftvåbnet til at slå de resterende fly sammen til en enhed (7 Squadron ved Masroor), hvor typen primært bruges til natangreb.

WAPJ 8/92 : Vesttyskland anvender 2 Canberra B.Mk 2 fly til overvågnings- og kortlægningsopgaver.

WAPJ 15/93 : Det tyske luftvåbens Wehrgeophysik (military mapping unit) bliver underlagt Luftwaffenamt ved udgangen af 1994. Enheden råder over 2 BAC Canberra fly.

EWMA/94: Canberra, Storbritanniens første jetdrevne bombefly, blev eksporteret i stort antal og blev bygget under licens i Australien og som Martin B-57 i USA. Australien, New Zealand, Ecuador, Venezuela, Sydafrika, Zimbabwe, Frankrig og Etiopien har alle udfaset deres Canberra fly, men typen forbliver i aktiv tjeneste i små antal i Indien, Peru, Argentina, Chile og Tyskland, og i Storbritannien ved RAF, Defence Research Agency og Flight Refuelling Ltd, primært i sekundære roller. Royal Navy udfasede sine sidste Canberra modeller ved udgangen af 1982. Canberra er fortsat i aktiv i sit oprindelsesland, hvor adskillige eksemplarer fungerer som testplatforme og forskningsfly ved Defence Research Agency ved Boscombe Down, og som målbugserings-/droneløftefly ved Flight Refuelling Ltd ved Lianbedr. Forsvarsbesparelser ved slutningen af den kolde krig førte til en hurtig reduktion af Canberra styrken, som havde stabiliseret sig ved tre fulde eskadriller, selvom størstedelen af flyene var blevet renoveret for tjeneste ind i det næste århundrede. Målfaciliteter og ECM-træning bliver overtaget af mere driftsøkonomiske forretningsfly, som er ude af stand til at tilbyde Canberra modellens udfordrende flyveegenskaber som hurtige jetfly, et cockpitmiljø med en høj arbejdsbyrde, som har gjort typen uvurderlig for opgradering af unge piloter, som er droppet ud af den avancerede træning til hurtige jetfly. Nogle T.Mk 17 og T.Mk 17A versioner bliver brugt til ECM-træning, men forventes at blive udfaset frem til medio 1994, men 5 PR.Mk 9 fly vil fortsætte i tjeneste i overvågningsrollen ind i det næste århundrede, sammen med tre T.Mk 4 træningsfly med dobbelte styresystemer samt et par PR.Mk 7 chaff-fly. I Peru og Argentina er Canberra fortsat i aktiv tjeneste som bombefly, mens Peru har forøget sin flåde til omkring 25 stk. ved at anskaffe 5 fly fra Sydafrika. Chile og Tyskland opererer begge Canberra fly (hhv. to PR.Mk 9 og en enkelt B.Mk 2 model) i kortlægningsrollen. Den største operatør af Canberra i dag er Indien, med omkring 45 fly fortsat i tjeneste. En blanding af TT.Mk 4, T.Mk 13, B(I).Mk 12, PR.Mk 57, B(I)Mk 58 og B(I)Mk 66 versioner udruster No. 6 Squadron (sømålsopgaver og flådestøtte), No. 35 Squadron (i ECM-rollen), og No. 106 Squadron med strategiske rekognoscerings- og kortlægningsopgaver. No. 6 og No. 106 Squadron har hver en afdeling med målslæbefly.

AI 10/05: I alt 925 Canberra kampfly blev bygget i Storbritannien, inkl. 773 stk. til RAF. Omfattede bl.a. 68 T.4 trænings- og 23 PR.9 rekognosceringsfly.

AFM 10/05: Canberra kampfly blev bygget ved English Electric's fabrikker ved Samlesbury og Warton i Lancashire.

AFM 2/13 : Et WB-57F testfly [N926NA] fra NASA blev observeret ved RAF Midelhall, Storbritannien 2/12/2012. Flyet havde været i Afghanistan for at teste BACN-systemer (Battlefield Airborne Communiation Node).

AFM 1/16 : Samtlige 3 Martin WB-57 fly [N926NA, N927NA og N928NA] fra NASA Johnson Space Center gennemførte formationsflyvning fra basen ved Ellington Field, Texas 19/11/2015. Typen var tidligere i tjeneste ved US Air Force's 58th Weather Reconnaissance Squadron [frem til 1974].

FB 15/12/25 : Det pakistanske luftvåbens No. 2 Composite Squadron opererede med de sidste Martin B-57B Canberra bombefly [inkl. 53-3846] sammen med en håndfuld T-Bird kamptrænere fra PAF Base Masroor, nær Karachi. Den sidste flyvning blev gennemført i 1988.

Web 23/12/25 : The Martin B-57 Canberra was a United States built, twin jet engine light bomber and reconnaissance aircraft, which entered service with the United States Air Force (USAF) in 1953. The B-57 was initially a version of the English Electric Canberra built under license. However, the Glenn L. Martin Company significantly modified the design and produced several unique variants. 24 B-57B and 2 B-57C delivered to Pakistan Air Force forming No.7 and No.8 Bomber Squadrons of No.31 Bomber Wing based at Masroor (then known as Mauripur Air Base in Karachi) in 1959. All B-57B were retrofitted with RB-1A all-weather bombing system starting in 1963, some aircraft were also fitted with under wing hard points to facilitate carriage of four extra fuel tanks. Crewed by two; pilot, navigator / bombardier the aircraft could carry 2000 kg bomb load in an internal bomb bay and 1300 kg on four external hard points to maximum combat radius of 1530 km. Pakistan Air Force was one of the main users of the B-57 and made use of it in two wars with India. In 1965 Indo-Pak B-57s flew 167 sorties, dropping over 600 tons of bombs. Three B-57s were lost in action. However, only one of those three was lost as a result of enemy action. During the war, the bomber wing of the Pakistan Air Force attacked concentration of airfields in north India. In order to avoid enemy fighter-bombers, the B-57s operated from several different airbases. The B-57 bombers would arrive over their targets in a stream at intervals of about fifteen minutes, which led to a major disruption of the overall Indian Air Force effort. During the Indo-Pakistan War of 1971, the Pakistan Air Force again made use of the B-57. On the very first night, 12 Indian Air Force runways were targeted and a total of 183 bombs were dropped. As the war progressed, Pakistan Air Force B-57s carried out many night missions. There was a higher attrition rate than in 1965, with reportedly 5 B-57s being put out of service by the end of the war. The remaining 10/11 B-57s were replaced in a ceremony on 27 December 1983/1985 when No.7 Squadron was formally re-equipped with the A-5s.

AFM 3/26 : Et af i alt tre WB-57F forskningsfly [N927NA (63-13295)] opereret af National Aeronautics and Space Administration's (NASA) Johnson Space Flight Center foretog en mavelanding ved Houston Ellington Airport i Houston, Texas 27/1/2026, efter at flyets landingsstel ikke havde foldet sig ud. Begge besætningsmedlemmer slap ud af flyets på jorden og kom ikke til skade. Flyet havde angiveligt gennemført en række 'touch-and-go' landinger, inden den sidste indflyvning og uheldet indtraf. WB-57F modellen, der er baseret på designet af English Electric Canberra bombeflyet, opereres som en højtflyvende forskningsplatform. Det langtrækkende fly er i stand til at operere i længere perioder i højder på over 19.000 meter. NASA opererer med tre WB-57F fly, som er de tilbageværende fra 21 stk. leveret til USAF af General Dynamics. Selvom bombeflyene oprindeligt var blevet produceret af Martin Marietta, ombyggede General Dynamics 17 B-57B og tre RB-57D modeller til at fungere som højtflyvende rekognosceringsplatforme og RB-57F leveringerne begyndte i 1964. Flyene fik senere betegnelsen WB-57F i 1968. Siden modtagelsen af den første WB-57F i 1972 har agenturet opereret med fire eksemplarer. NASA 927 sluttede sig til flåden i 2013 efter at have været oplagret ved Davis-Monthan AFB, Arizona i næsten 39 år