Somme-floden I
Frankrig

 
Første Verdenskrig, 1916 24.06.16
Det andet af årets to store slag på vestfronten var en offensiv planlagt af den franske feltmarskal Joseph Joffre. Joffre havde oprindeligt fastsat hovedangrebet til syd for Somme-floden af 40 franske divisioner, mens briterne under general Sir Douglas Haig skulle foretage et sekundært angreb nord for floden. (Haig havde afløst Sir John French som kommandør for den britiske ekspeditionsstyrke den 19. december 1915). Men den lange, bitre kamp ved Verdun opbrugte så mange franske divisioner, at briterne da offensiven kom indledte hovedangrebet på en 24 km bred front, med Bapaume som mål. Det svagere franske angreb (16 divisioner) på en 16 km bred front som Peronne som sit mål. Begge arméer var underlagt den franske general Ferdinand Foch.
   Artilleribombardementet begyndte den 24. juni, men dårligt vejr havde forsinkede infanteriangrebet indtil den 1. juli. På den højre (sydlige) fløj opnåede den franske 6. armé under general Marie Émile Fayolle, som skrævede over Somme, en øjeblikkelig gennemtrængning af de tyske linjer, kommanderet i dette område af general Fritz von Below. Men mod nord løb general Sir Henry Rawlinsons britiske 4. armé ind i en storm af maskingeværild fra velforberedte stillinger. Briterne opretholdt deres angreb i tætte formationer og led 57.450 tab, primært i sektionen fra Fricourt og nordpå. Det var de sværeste tab på en dag som nogen britiske hær har lidt i historien. For at kompensere for tilbageslaget på din højre fløj, sendte Haig den nyligt organiserede 5. armé under general Sir Hubert Gough fremad på den højre fløj, for at holde de landvindinger som hans sydligste korps (XIII) og franskmændene havde opnået. Den tyske stabschef, feltmarskal Erich von Falkenhayn, imødegik delvist dette træk ved at koncentrere sig nord for Somme, og overgav kommandoen syd for floden til general Max von Gallwitz. I seks uger hamrede de allierede nådesløst mod de tyske liner og trængte gradvist forsvarerne tilbage med svære tab på begge sider. Mod syd gjorde Fayolles franskmænd også små men kostbare fremskridt. Den 29. august blev Falkenhayn afløst af feltmarskal Paul von Hindenburg og den øverst operationsofficer general Erich Ludendorff.
   Haig prøvede at fremtvinge et gennembrud overfor midten af den britiske linje ved at indsætte tanks for første gang i kamp, den 15. september. På grund af mekaniske nedbrud kom kun 18 ud af 36 i felten. Deres choktaktik gjorde den allierede gennemtrængning dybere til i alt 27 km, men det lykkedes ikke at slå fjenden på flugt. Slaget blev genoptaget som en ren opslidningskamp – ikke mere end 323 kvadratkilometer blev erobret. Det sluttede til sidst i elendigt vejr den 18. november, med et samlet tab på 1.265.000 – 650.000 tyskere, 420.000 briter, 195.000 franskmænd. Måneden efter blev både Joffre og Foch afskediget. General Robert Nivelle overtog kommandoen med de franske arméer på vestfronten den 12. december.