Aisne-floden II

Frankrig

Første Verdenskrig, 1917

En uge efter det britiske angreb ved Arras, indledte general Robert Nivelle, ny fransk kommandør på Vestfronten, sin længe ventede offensiv på Aisne-floden mellem Soissaons og Reims. Angrebet på en 80 km bred front begyndte den 1. april, med to arméer ved siden af hinanden – den 6. under general Charles Mangin i Soissons-sektoren til venstre, den 5. under general Olivier Mazel til højre. Begge styrker tjente under armégruppekommandør general Joseph Alfred Micheler. Efter et langvarigt artilleribombardement, stormede de franske tropper modigt fremad, men blev snart stoppet af svær maskingeværild fra general Max Boehns 7. armé i Chemin des Dames-området og fra general Fritz von Belows 1. armé mod øst. ¾ af Frankrigs 200 kampvogne blev ødelagt eller brød sammen før de kunne give en effektiv hjælp.
   Nivelle fortsatte stædigt angrebet. Tyskerne forlod Fort Malmaison og senere det meste af Chemin des Dames-området. Den 20. april rykkede general Denis Duchênes 10. armé til fronten mellem den 6. og 5. armé. Men tyskernes kendskab til Nivelles plan havde tilladt kommandørerne feltmarskal Paul von Hindenburg og og general Erich Ludendorff at koncentrere store reserver bag frontlinjen. De franske angreb blev stadig mere kostbare. Til sidst løb offensiven ud i sandet den 9. maj. Seks dage senere efterfulgte general Henri Pétain, som var blevet stabschef den 29. maj, Nivelle. Imens havde de demoraliserede franske tropper gjort åbent mytteri. Pétain genetablerede til sidst kontrollen. Selvom 23.385 mytterister blev dømt, blev kun 55 skudt. Antallet af franske tab i Nivelles uheldige angreb er officielt anslået til 96.000, men nogle historikere hævder, at tabet var næsten dobbelt så højt. De tyske tab var 163.000.