Philippe Henri Pétain

Frankrig, 1856-1951
16.04.13

Fransk general. Chef for 2. armé 1915, stabschef 29. april 1917 og afløste Robert Nivelle som øverstbefalende 15. maj 1917.

Fransk general, født i Cauchy-la-Tour (Depart. Pas-de-calais, Nordfrankrig). Pétain gik som ung ind i hæren, modtog sin første officersuddannelse på St.-Cyr, blev 1878 sekondløjtnant ved 24. jægerbataljon, gennemgik næste år skydeskolen, forfremmedes 1883 til premierløjtnant og ansattes ved 3. jægerbataljon. 1888 blev han som elev optaget på École supèrieure de guerre, og avancerede under sit ophold her 1890 til kaptajn ved 13. jægerbataljon. Efter i november 1891 athave modtaget sit brévet d'état major forrettede han i 2 år tjeneste ved 15. armekorps stab som djutant hos korpschefen, 17. november 1893 ansattes Pétain ved 29. infanteridivisions stab, hvorfra han kort efter blev forsat til 29. jægerbataljon. Fra juli 1895 til september 1899 var han knyttet til staben ved militærguvernementet Paris, for efter udløbet af denne periode atter at overgå til geledtjeneste (8. jægerbataljion). 1900 udnævntes han til bataljonschef og stilledes til rådighed for skydeskolen indtil februar 1901, på hvilket tidspunkt han overgik til 5. infanteriregiment. I det følgende tiår forrettede Pétain hovedsagelig tjeneste som lærer i infanteritaktik ved École supérieure de guerre, kun nu og da afbrudt af kortere udkommandoer til praktisk tjeneste dels ved 104. dels ved 18. infanteriregiment. Marts 1907 opnåede han generalløjtnants- og december 1910 oberstgraden, hvilken sidste han endnu havde, da han ved krigsudbruddet 1914 midlertidig førte kommandoen over 4. infanteribrigade. Forfremmet 30. august 1914 til brigadegeneral og che ffor 26. division deltog han i Marneslaget, hvor han i kampene 6. september ved Saint-Bon og Montceau-les-Provins udviste stort, personligt mod og militært snilde. Efter Marneslaget blev han 14. september divisionsgeneral og stilledes 25. oktober samme år i spidsen for 33. armékorps, der deltog med megen hæder under forårsoffensiven i Artois, særlig i kampen om Carenzy, der erobredes 9. maj 1915. 21. juni samme år overtog Petain kommandoen over II. armé, som han førte under Joffres gennembrudsforsøg i Champagne september 1915. Mest kendt er hans navn fra Verdun, til hvis forsvar han blev kaldet 26. februar 1916; med beundringsværdig kraft og udholdenhed afviste han tyskernes hårdnakkede angreb, frelste fæstningen og dermed Frankrig; som belønning for sin dåd modtog han æreslegionens storofficerskors. 7. maj 1916 afløste Pétain Lange de Cary som chef for armégruppen i centrum, med hvilken han deltog i det »andet verdunslag« (oktober-december 1916), hvor franskmændene i løbet af 8 dage tilbagerobrede, hvad tyskerne gennem 7 måneders angreb havde bemægtiget sig. 29. april 1917 blev han som Nivelles efterfølger øverstbefalende over den franske hær i hjemlandet; denne stilling beholdt han også, da Foch i april 1918 blev ententens højstbefalende, og han hævdede den med megen ære til krigens udgang. Efter krigen fik han marskalstaven overrakt og udnævntes i januar 1922 til hærinspektør. (HK7/1914)