Lennart Torstenson

Sverige, 1603-1651 22.07.12

Svensk feltmarskal under Trediveårskrigen.

Torstensson, Lennart (Linnardt), greve. Svensk feltherre af adelig slægt, udmærkede sig som ung i Gustaf Adolfs livlandske krig og blev 1629 oberst, 1632 general i artilleriet. Han dletog i Trediveårskrigen og blev efter Banérs død 1641 overgeneral for de svenske tropper. Trods stor sygelighed, gigt og stensmarter, lagde han glimrende feltherreevner for dagen og vandt 1641-45 en række store sejre i Tyskland, Danmark og Østrig. 1645 vendte han tilbage til Sverige og hædredes med store titler og gaver, var 1648-51 generalguvernør i Västergötland m.m. og tog som rigsråd del i administrationen. (HK9/1925)