Zusmarshausen

Bayern, Tyskland

Trediveårskrigen, 1648

Efter mere end et kvart århundredes kampe, som kun havde resulteret i plyndringen af deres lande, begyndte de tyske stater i Det tysk-romerske Rige at trække sig ud af krigen. Frederick William, kurfyrste af Brandenburg, søgte om fred i 1644; Johan Georg I, kurfyrste af Sachsen, trak sig ud året efter. I marts 1647 accepterede Maximiliam I af Bayern fredsbetingelserne, hvilket kun efterlod Østrig til at støtte Habsburgs stilling fra kejser Ferdinand III i Tyskland (kejserens broder, ærkehertug Leopold William, kommanderede de spansk-habsburgske styrker i Nederlandene).
   Men i efteråret 1647 gik Bayern igen ind i krigen. Dette frembragte en ny invasion af denne stat af de kombinerede styrker fra Frankrig (Vicomte de Turenne) og Sverige (Karl Wrangel, som havde afløst feltmarskal Lennart Torstenson i 1646). Den allierede hær var de 30.000 forsvarende østrigsk-bayerske tropper overtallige, nu under kommando af Peter Melander, en hessisk general. Den 17. maj overraskede angriberne de kejserlige tropper ved Zusmarshausen, 22 km vest for Augsburg. Melander begyndte at falde tilbage og efterlod den østrigske general grev Raimund Montecuccoli til at holde fjenden stangen med en retrætekamp. Tilbagetrækningen blev alvorligt vanskeliggjort af et træn på 100.000 lejrfølgere. Da Melander blev dødeligt såret, opgav Montecuccoli trosset og reddede kamptropperne ved at trække sig tilbage til Landsberg. Franskmændene og svenskerne løb Bayern over ende hele vejen til Inn-floden, men her blev de stoppet af en anden kejserlig hær under feltmarskal Octavio Piccolomini. Imens var en anden svensk hær marcheret ind i Böhmen.