Jankau
Tjekkiet

Trediveårskrigen, 1645 15.10.16

Mens der fandt langvarige fredsforhandlinger sted ved Munster og Osnabruck, udbrød der kampe igen på den østlige front i begyndelsen af 1645. Felt-marskal Lennart Torstenson, som kommanderede den svenske hær på Elben, angreb pludseligt sydpå mod Prag. Den tysk-romerske kejser Ferdinand III bad om hjælp fra Maximilian I, kurfyrste af Bayern, som sendte sit kavaleri under general Johann von Werth for at forstærke den kejserlige hær.
   Den 6. marts opfangede den kombinerede bayersk-østrigske hær Torstenson ved Jankau, nær Tabor, 56 km sydøst for Prag. Her forhindrede et ujævnt, skovklædt terræn en formel slagopstilling. I en serie af små selvstændige aktioner kunne den kejserlige hær ikke udnytte sin overlegenhed i antal mod de hårdt kæmpende svenskere. Grev von Goetz, den østrigske kavalerikommandør, blev udmanøvreret og dræbt. Da hans ryttere foretog en pludselig flugt, fulgte det kejserlige infanteri efter. Nu var Werths bayerske kavaleri efterladt alene til at kæmpe mod svenskerne. Selvom bayerne kæmpede tappert, blev de slået tilbage med svære tab af liv. De overlevende flygtede ind i Prag. Kejser Ferdinand forlod sin böhmiske hovedstad for at søge tilflugt i Wien. Men da Torstenson forsøgte at erobre Prag med en belejring, fandt han oplandet for goldt til at forsyne hans hær. Derpå trak han sig tilbage ned gennem Elbe-dalen.
   Således vandt slaget ved Jankau ingen fordel for de anti-habsburgske styrker fra Sverige og Frankrig. Men det var et frygteligt tab for kejserriget. De tunge tab som de bayerske kavalerister led, knækkede hærens rygrad (som Rocroi to år tidligere havde knust habsburgernes fremragende spanske infanteri). Imens blev selve Bayern invaderet igen af en fransk hær.