Wittstock
Brandenburg, Tyskland

Trediveårskrigen, 1636 31.10.16

Efter det knusende nederlag ved Nördlingen i 1634, henlå den fransk-svenske sag i formørkelse i næsten to år. Bernhards, hertug af Sachsen-Weimar, tvungne retræte efterlod det sydlige og centrale Tyskland udsat for angreb fra den habsburgske hær fra Det tysk-romerske Rige (Ferdinand II). Augsburg, Hanau, Heidelberg og andre byer faldt til styrkerne under Ferdinand af Østrig (fremtidig tysk-romersk kejser). Langs med Rhinen indtog de spanske habsburgske tropper Philippsburg og Treves. For en tid var selv Paris truet af et kombineret angreb fra de Spanske Nederlande og Alsace. Imens var den svenske hær under feltmarskal Johan Banér praktisk talt isoleret i Brandenburg.
   I efteråret 1636 forsøgte Johan Georg I, kurfyrste af Sachsen, med 30.000 sachsiske og kejserlige tropper at afskære Banér fra Østersøen. Ved Wittstock, 93 km nordvest for Berlin, indtog den allierede tyske hær en stærk position på en bakke den 4. oktober. Banér kunne med kun 22.000 mand (hovedsageligt svenskere og skotter) ikke angribe fjenden, som havde gravet sig ned. Med kun en del af sin styrke, inkl. den svenske general Lennart Torstenson, rykkede Banér frem tid foden af bakken. Imens sendte han den skotske general James King (senere Lord Eythin) og feltmarskal Alexander Leslie (senere Lord Leven) på en bred indkredsende manøvre. Da den lille fjendtlige styrke nærmede sig foran deres stilling, forlod tyskerne deres stillinger for at angribe. Således blev de fanget i det åbne da King og Leslie angreb deres flanke og bagland. Under angreb fra tre sider gav den sachsisk-kejserlige hær efter, og mistede 11.000 i dræbte og sårede og 8.000 taget til fange. Svenske tab var 5.000 Sejren gav nyt håb for de protestantiske tyske prinser i Nordtyskland, som fortsat gjorde modstand mod habsburgsk dominans.