Anton Ludwig Friedrich August von Mackensen

Tyskland, 1849-19xx 01.12.11

Tysk generalfeltmarskal. Dyrkede en kortere tid landøkonomiske studier ved universitetet i Halle og trådte 1869 ind i hæren som Einjährig; deltog som løjtnant i krigen 1870-71. 1876 var han tjenstgørende adjutant ved 1. kavaleribrigade, 1878 blev han premierløjtnant; 1880 forsattes han til generalstaben og gennemgik derefter ret hurtigt de militære grader, idet han 1882 blev kaptajn, 1888 major og 1. adjutant hos generalstabschefen v. Schliefen, 1894 oberstløjtnant, 1897 oberst for 1898 at ansættes som fløjadjutant hos kejseren. 1899 adledes han, næste år forfremmedes han til generalløjtnant og 1908 til General der Kavallerie og chef for XVII armékorps. Under verdenskrigen indlagde Mackensen sig store fortjenester som feltherre. 1914 kæmpede han under Hindenburg ved Gumbinnen og Tannenberg. Samme efterår (1. november) blev han chef for 9. tyske armé, med hvilken han overvandt 1. og dele af 5. russiske armé ved Lodz 25. november 1914. I december samme år opnåede han generaloberst-graden, og i maj 1915 kastede han, der 16. april havde fået befalingen over 11. armé, i slaget ved Dunajec russerne ud af Galizien; i juni 1915 fik han efter Lembergs generobring feltmarskalstaven overrakt. I efteråret 1915 gennemførte han som øverstkommanderende felttoget mod Serbien. I sommeren 1916 faldt han ind i Dobrudja og overvandt Rumænien, hvor han blev som højestbefalende indtil verdenskrigens afslutning for at sikre landet og bevare dette for Centralmagterne. Da våbenstilstanden indtrådte, blev han hindret i at vende tilbage til Tyskland og holdt i et slags fangenskab først af ungarerne, senere af franskmændene i Saloniki. Næst efter Hindenburg er Mackensen den mest populære hærfører i Tyskland og er foruden førstnævnte, Ludendorff og Leopold af Bayern den eneste, der er dekoreret med jernkorsets storkors. (HK6/1923)