Alexander III den Store

Makedonien, 356-323 f.Kr. 12.06.13

Konge af Makedonien.

Alexander den Store (356-323 f.Kr.), makedonisk konge, søn af Filip af Makedonien og det epirotiske kongedatter Olympias, blev opdraget af sin tids lærdeste mand, filosofen Aristoteles, og havde under hans vejledning helt tilegnet sig den græske dannelse; Homers digte var hans yndlingslæsning. Alexander var af naturen ædelmodig og vidste at gøre sig elsket både af sit folk og sine soldater; lykken gjorde ham dog til sidst overmodig. Både som regent og som feltherre står han som den første i den græske historie. Han var personlig tapper, sine planer lagde han med omhu og beregning, og når han havde fattet en beslutning, udførte han den med hensynsløs kraft og ihærdighed. Man ville gøre Alexander uret ved i ham blot at se en ærgerrig erobrer; hans erobringer stod for ham som et middel. hans mål var at samle den splittede græske verden under sig og ved hjælp af de store kræfter, som her endnu lå gemt, underlægge sig de østlige lande og udbrede den græske kultur over dem.
   Alexander blev Makedoniens konge 336 f.Kr. ved faderens død. Han var dengang allerede en prøvet kriger og havde i slaget ved Chaironeia (338) i spidsen for det makedoniske rytteri afgjort slaget til fordel for sin fader. Straks efter sin tronbestigelse blev Alexander af grækerne på et møde i Korinth i sin faders sted valgt til overanfører på det tog, som var besluttet mod Perserriget. Først måtte han dog sætte sig i respekt hos de nord for Makedonien halvvilde folkeslag. Et rygte om, at han var faldet deroppe, bragte Hellas til at falde fra. Hurtig stod Alexander for Theben med en hær; byen blev erobret og jævnet med jorden; de øvrige græske folk faldt da til fode. Foråret 334 var Alexander færdig med sine rustninger mod det dengang svækkede perserrige, hvis konge, den personlig hæderlige Dareios Kodomannos, manglede kraft til med helt at optage kampen. Alexanders hær bestod kun af 30.000 fodsoldater og 5.000 ryttere; en femtedel af hæren var fra Hellas. Ved floden Granikos slog han de lilleasiatiske satraper, her som overalt med fare for sit efet liv. Han fortsatte derpå sydpå langs Lilleasiens kyst for at sikre sig hele kystlandet, før han drog til det indre; herved blev perserne afskårne fra at sætte sig i forbindelse med de i hemmelighed misfornøjede hellener. ra kysten drog Alexander gennem det indre af Lilleasien til Gordion, hvor han med sværdet løste den gordiske knude. Gennem de ubesatte passer over Taurusbjergene kom han ned i Kilikien, hvor perserkongen stod med en hær på 700.000 mand for at dække vejen til Syrien. +++(HK1/1920)