I
to år efter det gensidigt katastrofale slag ved Mantinea,
udmattede de førerløse græske bystater yderligere sig
selv gennem fortsatte og forvirrede borgerkrige. Den såkaldte Sociale
krig (357-55), eller »Krigen af de Allierede« af Athen svækkede
kun den athenske flåde. Derpå i 355 førte kontroverser
over besiddelsens af Delphi-skrinet, en kilde til konflikt i mere end 200
år, til den Tredje Hellige Krig, som varede indtil 346. Imens i det
nordøstlige Grækenland udviklede der sig hurtigt en dødbringende
trussel mod de demokratiske bystater.
I 359 overtog en stærk leder, Philip
II, tronen i det noget tilbagestående land Makedonien. Den nye
konge dannede hurtigt verdens første stående hær, organiserede
et hårdtslående kavalerivåben og styrkede falanksen ved
at forøge dens dybde fra 8 til 16 rækker. Han forøgede
også længden af infanterispyddet med en tredjedel, til 21 fod
og genindførte den gamle, 7 fod lange javelin eller kastespyd. I
løbet af de to første år af han regeringstid sikrede
Philips hær Makedoniens nordlige og østlige grænser mod
barbariske angreb. Derpå indledte han en vel planlagt kampagne for
at erobre hele Grækenland. I 352 vandt den makedonske hær et
fodfæste i det centrale Grækenland ved at erobre den thessalianske
havneby Volos ved Pagasaean-bugten (Volos).
Den store athenske Demosthenes
forsøgte med en serie af lidenskabelige taler at vække Grækenland
mod dets voksende fare. Men bystaterne lyttede ikke og blev i 339 indviklet
i endnu en konflikt, den Fjerde Hellige Krig. Philips intervenerede straks.
Athen og Theben indgik hastigt en alliance, som senere fik tilslutning fra
andre græske stater. Men den makedonske hær, som marcherede
sydpå, slog de allierede fortrop på flugt ved Amphissa, vest
for Mount Parnassus, og trængte dybere ind i Boeotien. Ved Chaeronea
den 1. september 338 f.kr. mødte Philips 40.000 veteraner en lignende
styrke af atheniensere (til venstre) og thebanere (til højre), kommanderet
af hhv. Chares og Theagenes.
De allieredes desperate kamp holdt udfaldet hen i det uvisse i flere timer.
Endeligt brød et kavaleriangreb anført af Philips 18-årge
søn Alexander
den thebanske linje til højre. Det hellige Bånd-kavaleriet,
dannet af Epaminondas, døde til sidste mand. Denne aktion blottede
den athenske flanke og bagland. Slaget blev en flugt. Omkring 6.000 atheniensere
blev dræbt og yderligere 2.000 taget til fange. Få af thebanerne
overlevede. Makedonernes overvældende sejr over borgersoldater er
at af de mest afgørende slag i historien. Det sluttede de lange år
med frihed for bystaterne. Fra denne tid og fremefter ville Grækenland
være besværet med perioder af stærk autoritær kontrol.
[Khaironeia]