Bombardier Global 5000/6000 Canada

Civilt Global 5000 fly

LANDE
Angola 1 Global Express XRS
Botswana
Forenede Arabiske Emirater
Indien 2 bestilt
Malaysia
Nigeria
Pakistan
Storbritannien ud 3/2021
Sverige godkendt 2021; 2 bestilt 2022
Swaziland 1 BD-700-1A10
Tyrkiet 4 Global 6000 EW
Tyskland
USA 4 E-11A

AFM 4/13 : Regeringen i den nigerianske delstat Rivers State modtog et Bombardier Global Express 5000 VIP fly [N565RS] 7/10/2012.

Global Express JSTARS
© Lockheed Martin

FG 17/6/15+AFM 8/15 : Lockheed Martin Skunk Works vil i samarbejde med Raytheon og Bombardier tilbyde det amerikanske luftvåben nye langtrækkende JSTARS-fly (Joint Surveillance Target Attack Radar System) baseret på Global Express (Global 6000). Beslutningen blev fremlagt under Paris Air Show 16/6/2015. Bombardier i Canada vil levere flyene, mens Raytheon skal stå for radarudstyr og missionsystemer. Luftvåbnet ønsker at erstatte sine 16 E-8C JSTARS overvågnings- og kampstyringsfly med 17 mindre fly, som er billigere at operere og vedligeholde. Fx vil flybesætningen blive reduceret fra de nuværende 18 til 10 mand ved hjælp af automatisering og forbedret software. USAF forventes at indlede en forslagsrunde ultimo 2016 eller primo 2017, hvorefter en vinder udpeges senere i 2017. Northrop Grumman deltager sammen med L-3 Aerospace Systems og General Dynamics med løsning baseret på Gulfstream fly, mens Boeing tilbyder 737-700 fly.

AFM 8/17 : Lockheed Martin har indgået samarbejde med Sierra Nevada Corp (SNC) i forbindelse med sit tilbud for nye JSTARS-fly (Joint Surveillance and Target Attack Radar System til det amerikanske luftvåben. Lockheed meddelte 20/6/2017, at SNC havde sluttet sig til holdet bestående af Bombardier og Raytheon. Hvis Lockheed Martin skulle vinde konkurrencen, får SNC til opgave at ombygge Bombardier's Global 6000 business jet samt at hjælpe til med at opnå flyvedygtighedscertificering fra FAA (Federal Aviation Administration) og US Air Force. Imens vil Lockheed Martin fungere som hovedsystemintegrator, mens Raytheon skal levere ISR (intelligence, surveillance and reconnaissance), JSTARS kommunikations- samt landovervågningsekspertice.

AFM 5/19 : To Bombardier Global 6000 fly er ankommet til Tyrkiet for at få installeret udstyr til elektronisk krigsførelse (EW/electronic warfare). Flyene vil blive ombygget som del af Remote Electronic Support/Electronic Attack Ability in Air Platform-programmet (HAVA-SOJ), som bliver styret af Turkish Defence Industry Presidency (SSB), tidligere Undersecretariat for Defence Industries. Flyene befinder sig nu ved Turkish Aerospace Industries' (TAI) faciliteter, hvor de er blevet inspiceret af embedsmænd fra SSB, Apelsan, det tyrkiske luftvåben samt Bombardier. HAVA SOJ-programmet omfatter i alt 4 EW-platforme, som skal leveres til det tyrkiske luftvåben frem til 2023.

FG 1/5/19: Selvom det første GlobalEye overvågningssystem først vil blive leveret om mere end et år, er Saab allerede i gang med at forhandle med adskillige andre potentielle kunder. Det første fuldt integrerede missionssystem har allerede gennemført mange flyvetimer og indsamlet brugbare data. Systemets kapacitet er hovedsageligt bedre end forventet. Saab har tidligere afvist at oplyse, hvornår GlobalEye systemet baseret på Bombardier Global 6000 fly ville blive leveret til den første kunde, de Forenede Arabiske Emirater, som har bestilt i alt 3 fly af denne type. Men det er nu blevet bekræftet, at leveringen vil begynde i 2020. GlobalEye, som består af Saab Erieye ER AESA-radar (active electronically scanned array), Leonardo Seaspray 7500E maritim søgeradar samt elektrooptisk/infrarødt sensor- samt EW-udstyr (electronic warfare), vil være i stand til at overvåge luftbårne samt mål på land og til havs samtidigt. I alt 2 af de ombyggede langtrækkende fly deltager i testprogram, som blev indledt marts 2018.

AFM 12/21 : De svenske forsvarsstyrker annoncerede 28/10/2021, at regeringen havde godkendt anskaffelsen af Saab GlobalEye multirolle AEW-fly (airborne early warning) og indgåelsen af en kontrakt for flyene. Flyet, som er baseret på Bombardier Global 6000 forretningsflyet, er forsynet med en række sensorer, der anvender Saab's Erieye ER 8extended range) radar- og missionssystemer. GlobalEye flyene skal afløse de 2 aldrende S.100D Argus (ASC-890) overvågningsfly, som er baseret på Saab 340 modellen. Det svenske forsvarsministerium havde annonceret landets planer om at anskaffe GlobalEye fly 16/2/2021. På det tidspunkt var der endnu ikke blevet truffet en endelig beslutning om at anskaffe fly af denne type.

AFM 6/22 : Et Global 5000 fly [PA-9834 (c/n 9834)] fra Inter-Services Intelligence Directorate (ISI) i Pakistan ankom til Luton Airfield, England 26/4/2022 efter direkte flyvning fra Islamabad. ISI, som er den primære militære efterretningstjeneste i Pakistan, opererer med et antal forretningsfly. Det 4 år gamle Global 5000 fly var tidligere ejet af TAG Aviation San Marino, men blev solgt til den pakistanske regering og leveret 1/6/2020.

SCW 30/6/22 : Saab annoncerede 30/6/2022, at den svenske forsvarsmaterieladministration FMV (Defence Material Administration) har placeret en ordre for 2 GlobalEye AEW&C-fly (Airborne Early Warning and Control). Flyene vil blive leveret i 2027, mens aftalen desuden omfatter option for yderligere 2 stk. Ordren var allerede blevet rapporteret okt. 2021, men det præcise antal fly var på det tidspunkt ikke kendt. GlobalEye, som er baseret på Bombardier Global 6000/6500 forretningsflyet, kan gennemføre AEW&C-missioner på op til 11 timer. Platformen kan desuden anvendes til luft-, hav- og landovervågning. GlobalEye er foreløbig kun i operationel tjeneste ved luftvåbnet i de Forenede Arabiske Emirater, som råder over 3 fly, mens yderligere 2 stk. er på bestilling.

AFM 8/22 : Saab modtog en kontrakt fra FMV (Försvarets materielverk) i Sverige 30/6/20 for GlobalEye AEW&C-fly (Airborne Early Warning and Control). Ordren omfatter 2 GlobalEye fly, som efter planen vil blive leveret i 2027, samt optioner for yderligere 2 eksemplarer. Typen får efter tilpasning til svenske specifikationer betegnelsen S106 i tjeneste ved det svenske luftvåben. Saab vil udføre arbejdet i forbindelse med denne kontrakt i Göteborg, Linköping, Järfälla, Arboga og Luleå i Sverige, Tampere i Finland samt Centurion i Sydafrika. Saab har allerede solgt GlobalEye fly til luftvåbnet i de Forenede Arabiske Emirater, som indgik en kontrakt for 2 af disse fly 9/11/2015. Et tredje eksemplar blev tilføjet feb. 2016 og yderligere 2 stk. 30/12/2020. De første 3 fly er nu i tjeneste, mens de 2 sidste efter planen vil blive leveret i 2025.