Med
erobringen af Messines Ridge den 7. juni stod den britiske feltmarskal
Sir Douglas
Haig klar til at indlede sin første større offensiv
i Flandern. Den 31. juli sprang den 5. armé under general Hubert
Gough frem mod nordøst fra det tre år gamle frontfremspring
ved Ypres (Ieper). Briterne trængte 3 km frem den dag. Derpå
satte tung regn ind, hvilket oversvømmede tusinder af granathuller
dannet af et ti dage langt indledende bombardement. Da Gough kørte
fast, blev hovedaksen for angrebet flyttet sydpå til den 2. armé
under general Sir Herbert
Plumer. Men kombinationen af vandfyldt terræn og stædig
modstand fra general Friedrich Sixt von Armins tyske 4. armé reducerede
det britiske tempo til en kravlen. Langemarck, 8 km nord for Ypres, blev
erobret den 16. august og Meenen Road Ridge og Polygon-skoven mod øst
mellem den 20. september og 3. oktober. Selv den tyske brug af sennepsgas
var ikke i stand til at stoppe Plumers metodiske fremrykning.
Endeligt den 6. november stormede og holdt to canadiske
brigader landsbyen Passchendaele, mindre end 11 km fra Ypres. Her sluttede
slaget. Haig modtog megen kritisk for de 240.000 britiske tab lidt under
slaget. Men det lykkedes ham at tage presset af de franske arméer
mod syd, som var ved at blive reorganiseret efter deres mytteri i maj.
Og hans offensiv var blevet svækket af tabet af fem værdifulde
divisioner overført under slaget til den italienske front efter
den østrigske sejr ved Caporetto.
Tyske tab var tilsvarende høje, inkl. 37.000 fanger.