Tigris-floden

Irak?

Persiske krige i Romerriget, 363

Da Julian blev den ubestridte kejser i Rom efter Constantius IIs død, var han allerede berømt for sin tilbageerobring af Gallien og hans offentlige tilslutning til hedenskab (deraf navnet »Apostat«). Den mest alvorlige trussel mod hans styre lå mod øst, hvor Shapur (Sapor) II af det Sassanianske Persien systematisk erobrede Amida, Singara og andre romerske forposter i Mesopotamien. Julian samlede en hær i Syrien og begyndte i begyndelsen af 363 at drive de persiske angribere tilbage. Da han nåede Tigris-floden, fremtvang han en overgang overfor stærk persisk modstand. Kejseren planlagde øjensynlig at angribe den fjendtlige hovedstad ved Ctesiphon og ændrede derpå sit mål til den persiske hær. Mens den rykkede nordpå op langs Tigris-flodens venstre bred, kom den romerske hær under tunge angreb af overlegne fjendtlige styrker. Julian blev dødeligt såret og døde i lejren.
   De romerske soldater udråbte en af deres general, Jovian, til ny kejser. Jovian accepterede fredsbetingelser fra Shapur, som afstod alle romerske krav på territorium øst for Tigris. Men han døde i 364, inden han kunne vende tilbage til Europa.