Sakarya-floden
Tyrkiet

Med støtte fra de sejrrige allierede fra 1. verdenskrig besatte græske tropper Smyrna (Izmir) den 15. maj 1919. Tyrkiet under sultan Mohammed VI stod i en sådan fare for sønderlemmelse, at der udviklede sig en stærk nationalistisk bevægelse under Mustafa Kemal (Kemal Pasha), som senere blev kendt som Kemal Ataturk. Da denne gruppe dannede en provisorisk regering ved Angora (Ankara) i 1920, rykkede den græske hær under Alexander I ind i landet den 22. juni. To dage senere rykkede angriberne ind i Alasehir, 121 km mod øst. Her stoppede offensiven for fredsforhandlinger i Konstantinopel (senere Istanbul). Da nationalisterne nægtede at underkaste sig sultanens indrømmelser, genoptog grækerne, nu styret af Konstantin I, deres angreb den 23. marts 1921. Ved Inönü, 241 km vest for Angora, blev angriberne midlertidigt stoppet af en styrke under Ismet Pasa, som tog byens navn som sit efternavn. Frem til den 24. august var grækerne nået frem til Sakarya-floden, indenfor 110 km fra Angora. Et desperat tyrkisk forsvar anført af Mustafa Kemal og Ismet Pasa kastede endeligt angriberne tilbage den 6. september.
   Den 18. august året efter indledte tyrkerne en modoffensiv, som stødt drev grækerne tilbage. Frem til den 9. september blev Smyrna befriet og den græske hær fordrevet fra fastlandet. Lausanne-traktaten, underskrevet i 1923, sluttede den uerklærede krig. Græske krav på Anatolien blev afvist og den tyrkiske grænse i Europa blev fastlagt ved Maritsa-floden. Imens abdicerede Mohammed VI og sluttede syv århundreder med osmannisk styre. Mustafa Kemal blev den første præsident i den nye republik.