Det lombardiske kongedømme, som var blevet grundlagt i det nordlige Italien i 572, kivedes med pavedømmet i Rom for det meste af tiden. Under kong Aistulf erobrede lombarderne Ravenna i 751. Denne gamle by var teknisk set Det Byzantinske Riges italienske hovedstad. Men efter års forsømmelse fra Konstantinopel lå den nu i strid mellem Lombardiet og Rom. Pave Stephen II var alarmeret over Aistulfs voksende magt og bad derfor om hjælp fra Pepin III, den Lille (søn af Charles Martel og fader til Charlesmagne), konge af frankerne. I 756 marcherede Pepin tværs over Alperne og jog med et minimum af militær aktion lombarderne ud af Ravenna. Derpå gav han paven det erobrede territorium. Denne »donation fra Pepin« var grundlaget for Pavestaten og den stiltiende anerkendelse af pavedømmet som den verdslige efterfølger til Romerriget i Italien.