Fem år
efter at være blevet konge over alle frankere, marcherede Charlemagne ind i Italien for at hjælpe pave Adrian
I mod lombarderne. Charlemagne krydsede de Graianske Alper i to kolonner
og omgik kong Desiderius' lombardiske hær ved Mount Cenis-passet.
Det frankiske kavaleri på 4.000 mand trængte ned gennem Po-dalen til Pavia, hvor den lombardiske konge søgte tilflugt bag byens
stærke mure. Charlemagne manglede maskineriet til at bryde gennem
Pavias forsvarsværker og opstillede sine tropper rundt om byen i
september 773, idet han planlagde at sulte fjenden ud. I mellemtiden red
den frankiske konge videre til Verona og derefter til selve Rom, for at
besøge paven om foråret. Endeligt i 774 overgav Desiderius byen og sit kongedømme, og indvilgede i at gå i kloster i
Frankrig. Charlemagne udråbte sig selv til konge over »lombarderne«.
Den frankiske konge foretog en hurtig tilbagerejse
til det nordlige Italien i vinteren 775-76 for at slå en opstand
mod hans styre ned i Treviso. Derefter forsvandt det lombardiske kongedømme
fra historien.