Italien lå
udmattet hen efter de byzantinsk-gotiske krige og var plaget af sult og
pest da lombarderne strømmede tværs over Alperne i 568.
Anført af Alboin lagde lombarderne Pavia under belejring året
efter. I Konstantinopel forblev Justin
II uanfægtet, hvilket besejlede byens skæbne. Efter tre
års strabadser og hungersnød gav indbyggerne efter for angriberne.
Pavia blev hovedstaden i det nye lombardiske kongedømme i Italien.
Den lombardiske invasion blev stoppet lige inden Ravenna,
Rom og Neapel. Det lombardiske rige, som altid var uenig med pavedømmet
i Rom, faldt et hundrede år senere da den romersk katolske kirke
sikrede sig militær hjælp fra frankernes voksende carolingske
dynasti.