Manzikert
Tyrkiet

Malazkirt
Malazgirt
Byzantisnk-tyrkiske Krige, 1071 14.01.21

En stor del af det Byzantinske Riges militære magt kom fra isaurerne og armenierne i Lilleasien. Da de aggressive seljuk-tyrkere begyndte at foretage indfald ind i Lilleasien, slog den byzantinske kejser Romanus IV Diogenes dem tilbage i 1067-71. I det sidste år førte Romanus en hær på 40.000 veltrænede byzantinere for at undsætte den armenske landsby Manzikert (Malazkirt). Nordvest for Van-søen nær den nuværende tyrkisk-iranske grænse, mødte han en styrke på 70.000 beredne tyrkere, kommanderet af Alp Arslan, seljuk-tyrkernes anden sultan. Alp Arslan tilbød at forhandle, men Romanus nægtede og anførte et hovedkuls angreb mod midten af den tyrkiske linje. Det byzantinske an-greb drev tyrkerne tilbage indtil skumringen, da Romanus afblæste angrebet. Så snart den byzantinske tilbagetrækning begyndte, gjorde tyrkerne omkring og gik til modangreb. Nu skiftede slagets tidevand brat. Trods et heroisk forsvar fandt Romanus snart sin hær omringet. I en forgæves forsvarskamp i mørket blev den byzantinske hær knust. Romanus blev taget til fange. Løsladt mod løsepenge blev han myrdet i en hofintrige inden årets udgang. Alp Arslan blev selv snigmyrdet året efter.
   Den afgørende tyrkiske sejr ved Manzikert udslettede byzantinernes tidligere magtfulde stående hær. Med ingen styrker til at stoppe dem strømmede seljukkerne videre for at erobre Antioch, Damaskus og Jerusalem. Dette afskar Konstantinopels rekrutteringskilde og sikrede det Byzantinske Riges endelige fald.