Masuriske Søer II
Polen

Første Verdenskrig, 1915 30.03.16

I løbet af krigens første vinter planlagde de tyske kommandører på Østfronten, feltmarskal Paul von Hindenburg og hans stabschef, general Erich von Ludendorff, et afgørende slag mod Rusland. Hovedangrebet skulle komme fra to tyske arméer i Østpreussen mod den russiske 10. armé (general Sievers) som stod nord for De Masuriske Søer. Den 7. februar angreb den tyske 8. armé (Otto von Below) østpå under en kraftig snestorm mod den russiske venstre (sydlige) flanke. Russerne, som blev fanget med overraskelse, begyndte at falde tilbage, kun for at blive angrebet fra højre (nord) den følgende dag af den nyligt dannede tyske 10. armé (Hermann von Eichhorn). Alle fire russiske korps syntes at være i overhængende fare for at blive knust. Men det XX korps' stædige modstand i Augustow-skoven gjorde det muligt for de tre andre korps at undslippe. Da denne styrke endelig overgav sig den 21. februar, bragte det antallet af russiske tab op på 200.000, hvoraf halvdelen var krigsfanger. Tyske kamptab var lette, men mange enheder led kraftigt pga. kulden, i hvad der også kaldes det masuriske vinterslag.