Ghaznevid-dynastiet styrede muslimerne i det sydvestlige Asien i begyndelsen af det 11. århundrede med hjælp fra en tyrkisk grænsestamme kaldt seljukerne, opkaldt til ære for deres første høvding. Men i 1038 forberedte to af Seljuks sønnesønner, Tughril Beg og Chagar Beg, et bagholdsangreb på hæren under ghaznevid-prinsen ved Nishapur, i det nordøstlige hjørne af det nuværende Iran. De krigsvandte seljuker slog perserne og løb inden for nogle få år størstedelen af det iranske plateau over ende. Tughril Beg marcherede vestpå. Han nåede Baghdad i december 1055. Byen overgav sig uden kamp da seljuk-høvdingen, nu udråbt til sultan, lovede at støtte kaliffen i Baghdad som den sande muslimske leder. Den nye magt i det nære østen ville snart udfordre Det byzantinske Rige.