Den største krig i historien op til denne tid begyndte med en tysk invasion af Belgien som en angrebsrute mod Frankrig. Belgien, styret af kong Albert I, var forblevet neutralt mens stormagterne i Europa væbnede sig for total krig. Men da kejser Wilhelm IIs tyske hære krydsede grænsen for et fremstød mod Paris på højre fløj, gjorde belgierne voldsom modstand trods kolossale odds. Det første tyske angreb ramte Liége, porten til Belgien, på den venstre bred af Meuse-floden, den 4. august 1914. Her trængte general Otto von Emmichs specielt organiserede tyske Meuse-armé (seks brigader) frem mellem forterne øst for floden for at gå ind i byen den 7. august. Citadellet overgav sig til general Erich Ludendorff samme dag. Men 11 af de 12 forter som omgav byen, under kommando af general Gérard Leman, holdt ud indtil bombarderet til underkastelse af 420 og 305 mm belejringsmortérer i perioden 13.–16. august. Leman blev taget til fange. Den følgende dag begyndte den tyske 1., 2. og 3. armé under feltmarskal Helmuth von Moltke deres gigantiske omgående bevægelse (Schlieffen-planen) gennem Belgien. For at undgå at blive afskåret trak den belgiske hær sig tilbage til Antwerpen. Denne bevægelse efterlod Bruxelles til at blive besat uden modstand af de 320.000 mand under general Alexander von Klucks 1. armé, fra den 20. august.