Under kong Filip IIs kampagne for at undertrykke en opstand i Nederlandene, beordrede hans kommandant, Hertugen af Alva, et angreb på Haarlem, 19 km vest for Amsterdam, den 11. december 1572. Hertugen sendte sin naturlige søn Don Frederic til at lede operationen. Frederic bombarderede byen og forsøgte derpå at erobre den ved et angreb. Det lykkedes ham ikke at opnå adgang trods det, at han havde 30.000 spanske, wallonske og tyske tropper til sin rådighed mod kun 4.000 forsvarende hollændere. Garnisonen opretholdte sit forsvar ved hyppige succesfulde udfald mod de belejrende tropper. Men sult tog en hård pris. Da forsyningen af skolæder, rotter og ukrudt slap op, kapitulerede Haarlem den 12. juli 1573. De 1.800 overlevende forsvarere blev henrettet, foruden 400 prominente borgere. Belejrerne havde mistet 12.000 mand pga. kampe, sygdom og fanger. (Under denne hensynsløse aktion havde den hollandske garnison hængt deres fanger offentligt).
Haarlem plyndres af Hertugen af Albas tropper. I forgrunden halshugges fanger på stribe, medens en præst giver ofrene den sidste velsignelse. Fangerne føres i flokke gennem byen til retterstedet.