Krigen på Østfronten startede den 17. august med invasionen af Østpreussen
af de 200.000 tropper fra general Pavel
Rennenkampfs 1. armé fra Rusland. Idet de rykkede frem på
en 55 km bred front, stødte russerne på de første
elementer af den tyske 8. armé, kommanderet af general Max von
Prittwitz, ved landsbyen Stallupönen, otte km inden for grænsen.
Et energisk ødelæggende angreb fra general Hermann
von Francois' preussiske I korps stoppede fremrykningen den 17. august,
men samme nat måtte tyskerne falde 16 km tilbage vestpå mod
Gumbinnen (Gusev), 109 km øst for Königsberg (Kaliningrad).
Som den russiske offensiv langsomt kværnede vestpå,
opstillede Prittwitz sin armé foran Gumbinnen for et modangreb.
Francois' korps, på den tyske venstre (nordlige) fløj, indledte
angrebet inden daggry den 20. august under et kraftigt artilleribombardement.
Bølger af gråklædte infanterister rullede frem mod
de russiske linjer, indtil Rennenkampfs kanoner havde opbrugt deres ammunition.
Derefter decimerede det tyske infanteri og kavaleri den russiske højre
fløj. Men andre steder tog slaget en helt anden vending. I midten
satte general August
von Mackensens tyske XVII korps afsted kl. 8:00, fire timer efter
Francois. Russerne, som nu var alarmeret, slap en artilleribarrage løs
som stoppede angrebet i denne sektor og til sidst drev angriberne ud i
en uorganiseret retræte på 24 km. På den sydlige flanke
var general Otto
von Belows I reservekorps fire timer efter XVII korps inden de indledte
deres angreb. Kampene var knapt begyndt her da Mackensens troppers flugt
tvang Below til også at trække sig tilbage. Dette udsatte
igen Francois korps, på den yderste venstre flanke, som trak sig
tilbage samme eftermiddag for at give russerne en kostbar men klar sejr.
Selvom Rennenkampf svigtede at forfølge den slagne
hær, ønskede Prittwitz at opgive Østpreussen og trække
sig tilbage bag Vistula-floden. Hans panik blev forværret efter
nyhederne om at Aleksandr
Samsonovs 2. armé rykkede frem sydfra på en 80 km bred
front mod det tyske bagland. For at bevare den østpreussiske front,
afsatte den tyske generalstabschef, feltmarskal Helmuth
von Moltke, Prittwitz. Paul
von Hindenburg blev kaldt tilbage fra fratræden for at overtage
den 8. armé med general Erich
Ludendorff, helten fra Liége,
som sin stabschef.