Den tyrkiske sejr ved Gallipoli
frigjorde store styrker som kunne indsættes mod russerne i området
omkring Van-søen/Sortehavet. Men inden disse tropper kunne komme
på plads, slog storhertug Nicholas
(degraderet fra sin kommando på østfronten) til først
i en kampagne som blev anført af general Nikolai
Yudenich. Yudenich trængte vestpå og erobrede Köprukoy
den 17. januar. Mens tyrkerne under Abdul
Kerim Pasha faldt tilbage, stødte ruserne frem for at storme
og erobre Erzurum, 65 km længere mod vest, i perioden 12.-16. februar.
På samme tid rykkede en russisk kolonne nordpå for at erobre
havnebyen Trabzon (Trebizond) ved Sortehavet den 17. april.
Selvom tyrkiske forstærkninger nu ankom fra Europa,
fortsatte Yudenich sin offensiv. Den 2. juli skar han gennem Bayburt,
95 km nordvest for Erzurum, hvilket splittede den tyrkiske front. Han
vendte derpå mod sydvest for at storme ind i Erzincan, 155 km vest
for Erzurum, den 25. juli. Dette slag gjorde det af med den tyrkiske 3.
armé, som havde mistet 17.000 dræbte og et lignende antal
fanger. Hårdt ridende kosak-kavaleri hærgede de overlevende.
Kun på den venstre flanke af den russiske fremrykning
kunne tyrkerne holde stand. Her angreb et korps under general Mustafa
Kemal (senere Kemal Atatürk) østpå og erobrede Mus,
75 km fra Van-søen, og Bitlis, 50 km nærmere søen,
den 15. august. Men selv her blev den tyrkiske 2. armé slået
tilbage af Yudenich og de to landsbyer blev generobret frem til den 24.
august. Dette afsluttede de formelle kampe på den såkaldte
kaukasiske front. Med udbruddet af revolution i Rusland den følgende
marts smeltede zarens arméer bort. Tyrkerne generobrede alt deres
mistede territorium og rykkede frem i selve Kaukasus, da en våbenstilstand
blev indgået den 31. oktober 1918.