Den største by i De Spanske Nederlande, Antwerpen, blev udsat for to angreb fra Filip IIs tropper under den Nederlandske Selvstændighedskrig. Den 4. november 1576 gjorde den spanske garnison mytteri mod sine officerer og plyndrede byen i to dage og nætter, en voldshandling (kaldt det spanske raseri) i hvilken omkring 8.000 mennesker blev dræbt. Otte år senere, da byboerne igen havde kontrol over byen, blev Antwerpen angrebet af tropperne under Hertugen af Parma (Alessandro Farnese), den fjerde kommandør, som blev sendt ud fra Madrid for at knuse den hollandske opstand. Byen åbnede nærliggende diger for at begrænse angrebet til en smal front, som med succes blev forsvaret. Men imens byggede Parma en befæstet bro over Schelde, som afskar Antwerpen fra alle forsyninger fra søsiden. Endelig efter 14 måneders lidelser kapitulerede byen i 1585.
Kampen om Antwerpen i 1585. Udsnit af et samtidigt kobberstik. Spanierne har erobret et kanontårnet »Die Kipdorp Porte«, som behersker broen, og skyder løs på borgerne der flygter ud af byen. Nogle af dem kaster sig i voldgraven for at undslippe forfølgerne.