Almansa

Spanien

Spanske Arvefølgekrig, 1707

Det engelsk anførte allierede flådeangreb på Spanien, som havde erobret Gibraltar (1704) og Barcelona (1705), skiftede til en landoffensiv i 1706. Fra Lissabon førte Jarlen af Galway, en huguenot ved navn Henri de Massue, marquis de Ruvigny, en engelsk-hollandsk-portugisisk hær på 15.000 mand østpå mod Madrid. Han gik ind i byen i juni og udråbte ærkehertug Karl af Østrig (den fremtidige hellige romerske kejser Karl VI) til Karl III af Spanien. Men da Han ikke fandt nogen støtte blandt det catalanske folk (som foretrak Bourbons kong Filip V), trak Galway sig tilbage østpå til den valencianske kyst. Det følgende forår blev Galway manøvreret til kamp af Ludvig XIV's general, Hertugen af Berwick (James Fits-James, kong James (Jakob) II af Englands naturlige søn og Hertugen af Marlboroughs søster Arabella). Ved Almansa, 100 km sydvest for Valencia, angreb Berwick med en overlegen spansk-fransk styrke Galways hær den 25. april. I et blodigt slag slog Berwick de allierede så grundigt på flugt, at forsøget på at afsætte Filip V endte i sørgelig fiasko.