Alexandria III
Ægypten

Franske Revolutionskrige, 1801 24.05.16

Da Napoleon Bonaparte lod sig indskibe mod Frankrig den 22. august 1799, efterlod han general Jean Kléber i kommando over de franske styrker i Ægypten. Kléber forhandlede med tyrkerne i et forsøg på at evakuere sin hær, men i juni det følgende år blev han myrdet. Hans stedfortræder, general baron Jacques de Menou, viste sig at være uduelig. Storbritannien, som drog fordel af de voksende franske svagheder, landsatte en ekspeditionsstyrke på 14.000 mand ved Abukir-bugten den 8. marts 1801. Anført af general Sir Ralph Abercromby, rykkede briterne frem ned ad halvøen mod Alexandria, mod vest. Menou marcherede ud af byen for at angribe invasions-styrken den 21. marts. I en fire timer lang kamp blev franskmændene kastet tilbage med et tab på 3.000 mand. Britiske tab udgjorde 1.400, inkl. den dødeligt sårede Abercromby. Dette nederlag var afgørende for franskmændene. Cairo overgav sig i juni og Alexandria i august til den nye britiske kommandant, general Sir John Hely-Hutchinson (senere Lord Hutchinson). Resterne af Menous styrke blev sendt tilbage til Frankrig og Ægypten blev givet tilbage til den tyrkiske sultan Selim IIIs styre. Men imens havde Frankrig slået alle Storbritanniens allierede ud af krigen i Europa.