Pius 5. |
||
Italien, 1504-1572 | 11.10.14 | |
|
Pave 1566-72. Var meget streng, og betragtede livets glæder som synd. "Føde er et nødvendigt onde, der bør indtages som om det var arsenik", skal han engang have sagt. De romerske borgere skal kun have haft få glade dage, medens han sad på Sankt Peters stol. Bandlyste Elizabeth I af England i 1570, måske den katolske kirkes sidste store forsøg i middelaldrlig ånd på at knuse reformationen. Det var den hellige faders mening, at alle katolske magter burde slutte sig sammen mod Elizabeths England og sende tropper af sted for at underkue det. Pavens forhåbninger slog imidlertid fejl. For det første var de katolske lande ikke så kampklare som han havde håbet. For det andet var de engelske katolikker hverken så mange eller så indflydelsesrige, som Hans hellighed havde troet. (GB10)
Pius V, Pave 1566-72, Michael Ghislieri, var ivrig tilhænger af inkvisitionen, for hvilken han 1557 var bleven generalkommissær. Han understøttede Filip II, hertugen af Alba og de franske katolikker i kampen mod protestanterne og indførte 1566 Calechismus Romanus. (HK7/1924) |