James Hepburn  
Skotland, ca. 1534-1578
02.10.22

 

Skotsk adelsmand. Jarl af Bothwell. Gift med den skotske dronning Mary Stuart 1567.

Bothwell, James Hepburn, 4. jarl af (1536 el. 37-78), skotsk adelsmand. Bothwell var protestant, men heftig modstander af tilnærmelsen til England. Han blev derfor af sine fjender flere gange fordreven fra Skotland, var bl.a. i Danmark, hvor han ægtede en norsk adelsdame, som han siden forlod. Maria Stuart kaldte ham tilbage 1565. Efter drabet på Riccio marts 1566 sluttede hun sig nøje til Bothwell, der havde gjort indtryk på hende ved sin tapperhed. Da hendes mand Darnley blev sprængt i luften, udpegede rygtet Bothwell som drabsmand. Da hun kort efter ægtede Bothwell, der havde bortført hende, rimeligvis med hendes eget samtykke, rejste hendes modstandere oprør, og Maria Stuart måtte flygte til England. Bothwell, hvem Maria havde gjort til jarl af Orknøerne, begav sig herpå hertil, men blev fordrevet 1567. Stormen førte hans skib til Norge, hvor Frederik II lod ham arrestere og holdt ham fangen på Malmøhus 1568-73, siden på Dragsholm Slot, hvor han døde. Bothwell var en rå kriger uden politiske mål og evner. (HK2/1920)