Mahmud II

Tyrkiet, 1785-1839 22.03.13

Tyrkisk sultan 1808-39, khalif fra 1808. Søn af Abd-ul-Hamid I og en fransk Dame Aimée Dubuc de Rivery; besteg tronen under overordentlig vanskelige forhold, hvor alle indre reformer, navnlig af hæren, strandede på janitsjarernes modstand. I Ægypten gjorde Mehemed Ali sig uafhængig, i Epirus Ali Pasha af Janina, medens serbere og montenegrinere gennem hårdnakkede kampe erhvervede delvis frihed, og grækerne rejste det store oprør i 1821. Forgæves søgte Mahmud at holde riget sammen og modernisere det efter europæisk mønster, men selv efter det blodige myrderi på ajritsjarerne 1826 lykkedes reorganisationen kun dårligt, og de gennemtvungne reformer gjorde Mahmud forhadt i vide kredse. Tilmed måtte Mahmud 1829 efter krigen mod Rusland anerkende Grækenlands uafhængighed og tabte yderligere krige 1832 og 39 mod Mehemed Ali i Ægypten. Mahmud var en energisk, grusom karakter, opfyldt af glødende iver for at forøge sit lands storhed og magt. (HK6/1923)