Karl VI (Charles VI)
Fransk konge 1380-1422. Da hans fader Karl 5., den Vise, døde i 1380, overtog hans tre brødre, hertugerne af Burgund, Berry og Anjou, regeringen som formyndere for den mindreårige Karl 6. Uhelbredelig sindsyg.
Karl VI (1368-1422) konge af Frankrig 1380-1422, søn af Karl V. Frænder stredes om formynderskabet og udpinte folket, hvad der fremkaldte en opstand i Paris (les maillotins, køllebærerne). Den blev dog hurtigt slået ned; Louvre og Bastillen fuldførtes og holdt byen i ave. 1388 overtog Karl selv regeringen, der nu en tid førtes i samme borgerlige spor som under Karl V. Men kongen var svag og lod griske og uværdige yndlinge herske. 1393 blev han vanvittig. Frænderne styrede nu atter; en af dem, Johan den Uforfærdede af Burgund, smigrede demokratiet, mens en anden, greven af Armagnac, var leder af feudaladelen. Bourguignons og Armagnacs førte formelig krig med hinanden, og imens angreb Henrik V af England Frankrig. Den franske ridderhær tabte slaget ved Azincourt 1415. Karls dronning Isabeau (s.d.) forbandt sig med Johan af Burgund og englænderne, mens Dauphin (Karl VII) søgte at værne landets uafhængighed og sin arveret. Men ved freden i Troyes 1420 fastsattes, at Henrik V skulle giftes med en datter af Karl og Isabeua og efter Karls død være konge i Frankrig, mens Dauphin udelukkedes. (HK5/1922)